Originale dokumenter

Turèll-samlingen er i besiddelse af en række originale dokumenter fra Dan Turèlls hånd. Vi forsøger løbende at skanne disse og gøre dem tilgængelige på denne hjemmeside.

Dan Turèlls egen fortegnelse over forfatterskabet


Dan Turèll førte selv en fortegnelse over sin produktion frem til 1993. Fortegnelsen består af 8 maskinskrevne ark med en række håndskrevne tilføjelser. Fortegnelsen har titlen: “40 år: Status” og omfatter over 120 udgivelser. Manuskriptet blev solgt på Dan Turèll Auktionen i 1993.

40 år status

Brev til Gentofte Kommune


Dan Turèll skrev i 1969 et meget morsomt brev til Kommunalbestyrelsen i Gentofte om medtagelse af hunde og parkopsynet i kommunens parker. Her er brevet og kommunens svar.

Dan brev til kommunen
Dan brev svar fra kommunen

Dan Turèlls Mayland Kalendere

Dan Turèll Samlingen er i besiddelse af kopier af nogle af kalender bøgerne.

Dan Turèll manuskript fra 1968

I billedkunstner Peter Louis-Jensens efterladte ting lå denne tidlige Dan Turèll tekst

Jyllands-digt


Jyllands-digtet er fra et manuskript med en drejebog til en Dan Turèll optræden. Drejebogen som ligger i en mappe af karton (dekoreret med påsatte fotografier, 3 Suzuki-mærker og Dan Turèlls signatur) – benævnt Jukebox II – erhvervede Turèll-samlingen på Dan Turèll Auktionen hos Bruun Rasmussen i december 1993. Øvrige manuskripter i Jukebox II er “Det er bare en måne af papir”, “Uanset hvad der sker”, “Nu falmer skoven”, “En rose så jeg skyde”, “Vold renser luften”, “Punktum, punktum, komma streg”, “Solen er så rød mor”, “Et barn blev født i Bethlehem”, “Under dine vingers skygge”, “Verden”, “Hov-hov”, “Bedstefars kaffebar”, “På mit gamle stamværtshus var der fire tjenere”

Jyllands-digt

AND ER GUD. 1982. Foto: Peder Bundgaard

Anders And


Dette originale håndskrevne manuskript handler om Turèlls fascination af Disney og specielt Anders And. Manuskriptet er markeret med minuttal, hvilket vidner om, at det i første omgang har været tænkt som et foredrag, muligvis i radioen. Dan Turèll har flere gange prædiket sit Disney-evangelium i Danmarks Radio: “Jeg ville til enhver tid påtage mig at få alt det ud af Anders And, som en hvilken som helst professor ved Københavns Universitet vil påtage sig at få ud af Shakespeare” (Dan Turèll, 1976). Manuskriptet erhvervede Turèll-samlingen på Auktionen i 1993.

Anders And

Kilovarer

”Kilovarer er en åben opfordring til et nyt distributions-system, en ny mediekanal. Alle kan bidrage med alt, ingen med intet, hvem som helst med hvad som helst. Kilovarer starter i nogle bunker tekster og manuskripter af Dan Turèll og Peter Laugesen."

KILOVARER – TIDLIGE TEKSTER FRA DAN TURÈLL

Hovedbladet, som Jacob Ludvigsen udgav i perioden 1970-72. bragte 31.7. 1971 en annonce, som Dan Turèll og Peter Laugesen havde sat i vedr. Kilovarer.

”Kilovarer er en åben opfordring til et nyt distributions-system, en ny mediekanal. Alle kan bidrage med alt, ingen med intet, hvem som helst med hvad som helst.
Kilovarer starter i nogle bunker tekster og manuskripter af Dan Turèll og Peter Laugesen. Disse ark kan bestilles efter vægt hos en af os (adresser: henholdsvis Forhåbningsholms Allé 18, 1904 Kbh. V. og Smedegade 5, 8791 Tranebjerg, Samsø) og ”betales”, d.v.s. modsvares, ophæves eller opløses, gennem en tilsendelse af et hvilket som helst andet materiale i samme vægt: materie modsvarende materie, alle tings lige gyldighed.
Kilovarer kan således bruges som distributionscenter for hvad som helst, som medie for budskaber af enhver art og natur, som et svirrende net af kommunikationer i fysisk form fra hvem som helst til hvem som helst, et materielt ustandselig eksperimenterende net, hvori ingen nogen sinde vil vide hvad de modtager.
Kilovarer vil udvikle sig organisk som sig selv, som os selv. Deltag i projektet, kør det videre, drej det over, skær det i stykker, lav det om som de vil ha’ det ladet flyde videre til noen andre, bliv projektets skiftende center. Vi begynder projektet med vores manuskripter, men det kan og vil omfatte hvad som helst og fortsætte hvor som helst. Nogen skal bare begynde.
Join the Invisible Conspiracy!
Dan Turèll

Dan Turèlls første kriminalnovelle: Den gode doktor

(manuskript doneret af Peder Bundgaard)

Optrykt i “Onkel Danny fortæller videre”

Livets karrusel

(Manuskript doneret af Peder Bundgaard)
Udgivet 1977.  Her kan du se kapitlet Hjemme hos os

 

 

Onkel Danny’s små sorte sitrende skinnende svirrende swingende saxsoli sæbeboble-sange

(Manuskript doneret af Peder Bundgaard)
Udgivet  1978. Her er de første sider af Onkel Dannys’s små sorte

Dans maskinskrevne manuskripter til nogle afdigtene i ‘Storby-Blues’, 1977

Manuskripter doneret af Peder Bundgaard

Vesterbro by Night = Livet i Istedgade

Mit gamle stamværtshus

Her i vores hus

Musiker m.m.

De Nøjsomme

Junkien i cafeteriet

Gennem byen sidste gang

Verden


Maskin- og delvist håndskrevet manuskript. Flere af teksterne er fra “Onkel Danny’s små sorte sitrende skinnende svirrende swingende saxsoli sæbeboble-sange”. Parafraser over bl.a. “Nu falmer skoven trindt om land”, “En rose så jeg skyde”, “Punktum, punktum, komma, streg”,  “Solen er så rød, mor”  og “Verden er så stor, så stor”.

Verden

Intet arbejde er spildt - Brev fra Malta Dan Turèll sendte 18.januar 1980 et brev til Jacob Ludvigsen med udklip fra "Malta Times"

DAN TURÈLL OG MUSIKKEN 

Karma Cowboy's Greatest Hits

Onkel Dannys Jukebox med forDANskede rock sangtekster

Karma Cowboy's Candycorn Songs

Dan Turèlls engelske tekster til danske rockgrupper

Dan Turèll og Sølvstjernerne

Jan Kaspersen har gemt en række breve og spilleprogrammer fra samarbejdet

Rugsted Kreutzfeldt og Dan Turèll

Stig Kreutzfeldt har fundet nogle manuskripter og arbejdspapirer vedrørende samarbejdet