VIDSTE DU ?
… at Dan Turèll deltog i Jørgen Leths film “Livet i Danmark”
… at der 2024 er udkommet en ny udgave af Sølvstjernernes klassiker fra 1978
Se også siden om Sølvstjernerne
... at Kim Larsen har skrevet en sang dedikeret til Dan Turèll
Om aftenen, den dag Dan Turell døde, satte Kim Larsen sig ned og skrev en sang. Han kaldte den ‘Halleluja’.
Kim Larsen: “Sangen kom af sig selv. Det var ret overraskende for mig, for jeg har ikke kendt Dan Turell. Jeg har kun mødt ham flygtigt et par gange. Lige pludselig gik det op for mig, at han egentlig var en sød mand. Hvad ved jeg? Den kom bare. Og da det var samme aften, så det må have været på grund af ham. Derfor står der ‘Til Onkel Danny’ på pladen.”
Sangen rummer linjer som ”Livet det er din kære følgesvend, halleluja. Men døden ka’ også komme som en ven, halleluja” og “”Tid til at leve, tid til at dø, man er jo kun på besøg, men ser du ikke blomsten, der blomstred i går, den blomstrer igen til næste år.”
Ved Dan Turèll Grande Goodbye Galla i 20.1.1994 optrådte Kim Larsen og Bell*Star med ‘Halleluja’.
... at Dan Turèll var med til at udvælge de 6 bedste danske Melodi Grand Prix-sange i 1978
Dan fik åbenbart nok af Melodi Grand Prix og skrev i en artikel fra 1980: ‘Come-Back Blues’: “Til gengæld vil jeg så sige noget om Melodi Grand Prix. Nemlig dét, at jeg på det bestemteste bifalder Radiorådets indstillinger: at sløjfe det. Især hvis det sker ud fra den indstilling, at man vil prioritere MUSIK – fremfor f.eks. pailletter, papegøjefjer, papmaché og pinagtige pladdernakker. Det eneste interessante ved Melodi Grand Prix, denne årlige udstilling til international idéløshed, er det skamløse beløb der bruges til formålet.
... at Dan Turèlls 16 kalender bøger fra Mayland blev solgt på auktion for ikke mindre end 185.000 kr.?
... at to àf Dan Turèlls klumper hash nu befinder sig på Politihistorisk Museum?
Kalenderbøgerne er litteraturhistorisk meget væsentlige, idet vi over en periode på knap 20 år får indblik i Dan Turèlls liv.
Mayland kalenderbøgerne er endt på Det Kongelige Bibliotek. Dan Turèll er i besiddelse af fotokopier af nogle af kalender bøgerne. Andre kalenderblade er trykt i “Good-bye to all that!” Bebob, 2002.
Dan Turèll udtalte i 1977:
“Det har altid været en af mine yndlingsplaner at få notesbøgerne trykt som notesbøger. En litteratur der ikke er ét eller andet – én eller anden idé om hvad nogen forstår ved litteratur, men bare er hvad den er. Nogen som tænker på noget“
De to klumper hash dukkede op, da en del af Dans efterladte ejendele blev sat til salg på en Bruun Rasmussen Auktion december 2003. Inden de kunne sælges, blev de beslaglagt af narkopolitiet.
Selv om de 11 gram hash var over 10 år gamle, kunne det ikke udelukkes, at de fortsat kunne have en euforiserende effekt. De er nu – efter aftale med Chili Turèll og narkoafdelingen – overdraget til museet, der vil udstille digterens hash.
... at Dan Turèll underviste på Danmarks Biblioteksskole i starten af 1970èrne
... at Dan Turèlls Karma Cowboy fra 1974 var ÅRETS KLASSIKER 2024
Jannick Storm og Dan Turèll om science fiction
Jannick Storm erindrer: “Jeg havde på et tidspunkt haft et kursus i science fiction på Biblioteksskolen. Det ville de gerne have mig til igen. Jeg bad om at få Dan Turèll med som ‘hjælper’. Han kunne såmænd også trænge til lidt penge.
Det kursus på Biblioteksskolen glemmer eleverne garanteret aldrig! Vi mødtes altid på Dans opfordring på Hovedbanegårdens restaurant. ‘Det er sgu deprimerende, så resten kan kun blive bedre’. Her sad vi og fordelte rollerne. Rev brutalt sider ud af bøgerne. Tag du dén her, så klarer jeg den. O.s.v. Og selv om vi altså skulle undervise i science fiction, blev det til alt muligt andet. Jeg underviste bl.a. i , hvordan man kunne fifle med s-togs-billetterne (det var dengang), og når jeg kørte træt, kunne jeg roligt sige: Nu vil Onkel Danny underholde! Og så kastede Dan sig ud i en længere demonstration af ‘I Ching’s fortræffeligheder. Jo. de lærte skam noget om livet – og endnu bedre: De fik de bedste karakterer i science fiction nogensinde.”
... at Dan Turèll også optræder på frimærke?
... at der er lavet en fotoserie om Vangede 2006?
... at Dan Turèll nåede at besøge Malta hele 23 gange?
….at der d. 25. august 2010 udkom et frimærke med et portræt af Dan Turèll i Post Danmarks frimærkeserie “Store danskere”
Se mere om frimærket her
Studerende ved Danmarks Journalisthøjskole Stine Bram Nielsen lavede i 2006 en fotoserie om Vangede 2006 sammenlignet med citater fra Dan Turèlls Vangede Billeder.
... at Dan Turèll blev klippet skaldet i Fælledparken i 1972
... at Dan Turèll fik lakeret sine negle sorte første gang i 1973
En sommersøndag til kommunal rock, hvor Dan og hans daværende hustru Kirsten Brand sad og fyrede en tjal sammen med Peder Bundgaard, blev Dan udfordret af Kirsten: “Du tør ikke lade mig klippe dig skaldet”.
Med Dan sagde jo, og Kirsten trak saksen frem og gav Dan en ny frisure. Dagen efter gik Dan til en professionel frisør og blev klippet rigtig skaldet med en maskine.
Dan forkyndte, at det, der var resultatet af et småpjattet flip, nu var hans nye stil.
Foto: Peder Bundgaard 13. august 1972
Det var Anneli Berg, som Dan da boede sammen med, som en dag lige omkring perioden med ‘Karma Cowboy’ sagde, at Dan kunne være en god digter så længe han ville, det ville ingen lægge mærke til. Og så gav hun Dan sit første lag sort lak.
Jannick Storm beretter: “Jeg var begyndt at gå med neglelak. Jeg bed negle og havde fundet ud af, at det var et probat middel mod det. Jeg brugte både perlemor og kraprød. Dan så misundeligt på det. En dag i taxaen på vej ud til et kursus på Biblioteksskolen stak han hænderne frem. Han havde malet sine negle sorte. Og så var dét jo på plads. Iscenesættelsen havde fået endnu en tak.”
Dan fortæller (Højris :’ Dan Turèll – Samtale og introduktion’), at “for hver én der nogensinde får læst et digt af mig er der tusind der véd at jeg findes fordi de véd at jeg bruger sort neglelak. Og netop af dén grund er der hundrede andre der vil finde på at læse mig, hvis de lige sådan falder over mig, men som ikke finder på at læse andre lyrikere…”
... at Dan Turèll i 1968 skrev et meget morsomt brev til Gentofte kommune?
... at Dan Turèll lægger navn til to pladser?
19.marts 2006 blev “Onkel Danny Plads” indviet på Vesterbro
19.marts 2007 blev “Dan Turèlls Plads” navngivet i Vangede. Indvielsen med Kenn Andre Stillings Alfabetskulptur kom først 15.oktober 2011.
... at Dan Turèll har optrådt som skuespiller i en tv-serie?
... at Dan Turèll købte hatte i Petigas?
I DR-serien “En stor familie” afsnit 5: “En fremmed fugl” fra 1982 dukker Dan Turéll op ca. 30 minutter inde. Dan Turèlls “hr. Olsen” forsøger at svindle sig til en erstatning på 80.000 kr. for firmaets hårshampoo, der har gjort ham skaldet.
Peder Bundgaard og Dan Turèll købte hatte sammen i Petigas på Købmagergade. Den første hat, Dan købte – efter perioden med “cowboyhatte” – var en EDEN (opkaldt efter Anthony Eden). Det er en bredskygget hat, hvor skyggen bukker svagt opad hele vejen rundt. Dan fik købt den et nummer eller to for lille til sit store hoved, derfor blev den lidt skæv i skyggen, som også kom til at virke bredere, end den var. Med alderen fik Dans nye hatte smallere skygge lidt á la bowlerhatten. Dans sidste hat blev specialsyet til ham af en fan!
(Peder Bundgaard i mail til Turèll Samlingen, 2003)
... at Dan Turèll er Danmarks første stand-up-komiker?
... at mindehøjtideligheden efter Dan Turèlls død blev afholdt på Arbejdermuseet?
Tegneren og forfatteren Peder Bundgaard tilskriver i sin Dan Turèll biografi “Superdan” fra 1995 den folkekære og coole Dan Turèll æren for at være den første stand-up-komiker i Danmark
24. januar 1982.
Café Victor hvor Dan optræder med “Onkel Danny fortæller”.
Udlånt af Chili Turèll
D. 21. oktober 1993 blev Dan Turèll bisat fra Arbejdermuseet i Købvenhavn .
24 år efter – i april 2017 – blev Dans ven Jacob Ludvigsen også bisat fra Arbejdermuseet.
Jacob Ludvigsen og Dan Turèll. August 1984. Foto: Peder Bundgaard
... at Dan Turèll havde en udstoppet grib - for at tirre pantefogeden Grip?
... at Dan Turèll slettede sin første bog fra sit forfatterskab?
Gribben , som Dan kaldte Gilbert, blev anskaffet på et tidspunkt, hvor han stod i stor skattegæld , hvorfor den ofte associeres med Dans kamp mod systemet.Pantefogeden hed Grib , og Dan købte for sine sidste kontanter en udstoppet grib for at tirre ham ved næste besøg.
Gribben blev solgt ved Turèll-auktionen i 2003 for 15.500 kr.
Gribben kan nu ses i Dan Turèll Samlingen
Tegning: Peder Bundgaard
Dan Turèlls første bog Vibrationer udkom på forlaget Studio i 1966. Intet forlag ville udgive hans debutdigte, så han besluttede at gøre det selv.
Bogen slettede Dan senere af sit forfatterskab, fordi han syntes, at digtene lagde sig for tæt op ad Ivan Malinovski.
... at Dan Turèll i 1964 fik afslag på en digtsamling
I 1964 sendte Dan Turèll – som da var 18 år – en digtsamling til forlaget Arena.
Dan havde på dette tidspunkt endnu ikke udgivet nogen bog. Dan fik afslag.
Mon ikke mange af digtene, de blev sendt til hr. Hermann er indeholdt i ‘Vibrationer’, som Dan udsendte på eget forlag i 1966? – og som han senere slettede af forfatterskabet
... at Dan Turèll som 10-årig besvimede til morgensang på Bakkegårdsskolen?
... at Dan Turèll er Danmarks første rapper?
I forordet til sin bog “Lysets engel” (1989) med digte af B.S.Ingemann fortæller Dan Turèll:
“Da jeg hørte første vers: ‘Lysts engel går med glans’ besvimede jeg for første gang i mit liv. Jeg faldt sammen og blev båret ind i klasseværelset, hvor jeg vågnede nogle minutter senere stadig mumlende, sagde de, om lysets engel. Dette billede var så stærkt og rent, at det kunne ramme selv en 10-årig skoledreng i hjertet elller livet…’
I bogen “Poesi dér : danske raptekster 1988-2004” omtaler Lars Bukdahl
Dan Turèll som oplagt stamfader til de danske rappere.
Peder Bundgaard omtalte Dan som en af Danmarks første stand-up komikere og en af vores første rappere.
... at Dan Turèll har optrådt sammen med Steffen Brandt?
... at Dan Turèlls søskende hjalp til med historierne i Vangede Billeder?
... at Dan Turèll optrådte med sit stand-up show tre gange på Café Victor?
Dans søskende Sem og Anne var researchere og medredaktører på Vangede Billeder fra 1973.
På billederne signerer de bogen i forbindelse med indvielsen af Dan Turèlls Plads i 2011.
De originale plakater kan ses i Dan Turèll Samlingen i Vangede
... at Dan Turèll har skrevet en hyldest til Shubidua?
... at Dan Turèll d.15. oktober 1969 indstiftede sin årlige digterdag
Dan Turèll skrev i 1984 en hyldesttekst: ‘Ti år med Shu-bi-dua – En festtale i (stor)familien’ .
Teksten blev første gang trykt i “Ti år med Shu-Bi-Dua. Melodierne, Teksterne, Historien”, 1984. Og optrykt i “As Time Goes by…” 1989.
Jyllands-Posten gengav Dans tekst i august 2013.
ANNUAL D.T. POET YOGA DAY:
Den 15. oktober 1969 indstiftede Dan Turèll sin digterdag, som indebar, at han aldrig ville have et almindeligt lønmodtagerjob. Dagen var angiveligt valg, fordi den var digteren, inspiratoren og igangsætteren Poul Borums fødselsdag.
Digterdagen blev markeret årligt, jf. dette kalenderblad fra hans Mayland-kalender 1975. (Gengivet efter Dan Turèll: ”Good-bye to all that”, redigeret af Lars Movin og Steen Møller Rasmussen, Bebop 2002).
Skæbnen ville, at Dan Turèll døde på Rigshospitalet på sin digterdag i 1993.
Ti år senere, den 15. oktober 2003 blev Dan Turèll Samlingen på Vangede Bibliotek indviet. Dan Turèlls Plads blev indviet 15. oktober 2011.
Og 15. oktober 2004 døde i øvrigt Dans ven og mentor Per Højholt