Var Stig Møller med i Sølvstjernernes start?

Da Dan Turéll Samlingen i marts 2023 offentliggjorde sin nye hjemmeside, der bl.a. har en artikel om bandet Sølvstjernerne, kom der straks en kommentar fra ét af de daværende medlemmer af gruppen:  TømrerClaus alias Claus Pedersen.

I artiklen havde vi skrevet: Dan Turèll dannede i december 1975 sin egen gruppe Sølvstjernerne med Jan Kaspersen, klaver – Tømrerclaus, guitar og el-bas – Stig Møller, guitar og Flemming Quist Møller, percussion. Stig Møller var kun med i kort tid, men Sølvstjernerne turnerede i 1976-77 som kvartet.

TømrerClaus kommenterede, at han for det meste spillede cello og af og til bas:  “Tror ikke jeg har spillet guitar på noget tidspunkt, men jeg kan jo huske forkert.” 

TømrerClaus skrev, at det er en fejl, når der på hjemmesiden står, at Stig Møller var med i Sølvstjernerne: “Han har aldrig været med. Jeg har været med i Sølvstjernerne hele tiden, og var ovenikøbet med til navngivningen af bandet, hvilket fandt sted i Dan’s gamle lejlighed på 5 sal i Istedgade. Og jeg har aldrig set eller hørt om Stig i den forbindelse.”

Dan Turèll Samlingens tekst om starten på Sølvstjernerne bygger på Peder Bundgaards  bog ‘Superdan’  fra 1995 samt Politikens Dansk rock 1956-1997.  Peder Bundgaard skriver:
“Det var ikke altid sjovt at være en lonesome karma cowboy. Dan trængte til nogle legekammerater. Tænk, hvis man nu var en del af et rigtigt band? Dan havde fået en smagsprøve allerede i december 1975, da han sammen med Lone Kellermann m.fl. skulle lave en julecabaret i Huset på Magstræde i København. Ved den lejlighed fik de samlet et band af vennerne  Jan Kaspersen (piano), Tømrerclaus (bas og guitar), Stig Møller (guiitar) og Flemming Quist Møller  (congas og percussion). Sølvstjernerne genopstod i foråret 1977 som en kvartet uden Stig, da de tog en tur i Danmark sammen med Dan.”

 

Dan  Turèll Samlingen har på foranledning af disse uoverensstemmelser  gravet lidt i historien 

I starten af december 1975 modtog pianisten Jan Kaspersen et brev fra Dan , hvor han fortæller, at han er blevet opfordret til at arrangere en ‘art cabaret’ i Huset i København. Dan opfordrer Jan til at være med til arrangementet d. 21. december .
Dan Turèll Samlingen spurgte i 2023 Jan Kaspersen, om han erindrer noget fra Sølvstjernernes start: 
Jeg er sikker på at Stig Møller var med på den første optræden i ”Huset” . Se i Dans brev til mig der bl.a. opgiver tid og sted. Men ikke de øvrige musikere.
Læg også mærke til at ordet ”Sølvstjernerne” ikke forekommer.”

Her var Stig Møller i hvert fald med !
Og det var før de blev til ,
 ”Sølvstjernerne med Dan Turèll ”.

Jan Kaspersen kan huske, at et af indslagene i ”cabareten” bestod i, at Dan fortalte historien om,  hvordan Little Richard kom frem til den berømte intro: ”A bab baba luka wham bang bang  – Tutti Frutti … osv” :

“Det var noget med, at Little Richard var ansat som opvasker og noget gik galt , så han udbrød spontant omtalte intro.

Det var meningen, at Stig skulle afslutte Dans fortælling med Richards berømte sætning/ intro og fortsætte med at synge, men Dan bøffede i det, så de begge to fyrede den af sammen. Det gik selvfølgelig alligevel.”Tutti Frutti” var (og sikkert endnu) et af Stigs favorit numre.”
Dan Turéll i Huset 1975. Foto: Gorm Valentin
Dan Turéll i Huset 1975. Foto: Gorm Valentin
Program fra Caberet i Huset 21.12.1975

Efter Cabareten i Huset d.21.12.1975 forfattede Dan Turèll en programskrivelse om det nye ‘multi-mix-media-monster: Sølvstjernerne



Jan Kaspersen erindrer: 

“Men Claus har ret i,  at Stig ikke kom med i ”Sølvstjernerne” efter vi blev dannet og tog navnet efter et møde hos Dan.
Stig var optaget af mange andre egne projekter tiden fremover, og fik i øvrigt sin dengang nye kæreste fotomodellen Hanna Holm som booker. Det gjorde det ikke helt nemt at få job aftale i stand med med Stig.”

 

 

Flemming Quist Møller om starten på Sølvstjernerne:(fra Rytmeflip og abestreger, 2011)

Dan Turèll Samlingen har fra Jan Kaspersen  (i 2003) modtaget kopier af en række dokumenter fra tiden med Sølvstjernerne . 

Se: Dan Turèll og Sølvstjernerne

Her findes dette program fra en optræden 9.4.1976.

Ved denne optræden er Stig Møller med!

 

 

Ifølge Peder Bundgaard, som vi spurgte i 2023:

“Møller har vel aldrig været egentlig band medlem af Sølvstjernerne. Han var mere en ånd der svævede over vandene. han havde samme rolle for Kim Larsen.”