Tegneren og forfatteren Peder Bundgaard fortalte på Vangede Bibliotek den 11. september 2010 om sit venskab med Turèll – og om Turèlls brug af branding

Det var et insiderportræt, som Peder Bundgaard præsenterede tilhørerne for i Turèll-samlingen denne lørdag eftermiddag.

For Bundgaard og Turèll var både venner og samarbejdspartnere igennem mange år, og det er Bundgaard, som har lavet omslagene til Turèlls gennembrudsværker Karma Cowboy og Vangede Billeder og en lang række andre Turèll-udgivelser.

På den måde var Bundgård med til at markedsføre Turèll i offentligheden og med til at give hans digtning et helt andet folkeligt look end det minimalistiske og seriøse avantgardeudtryk, som Turèll hidtil havde valgt som sit varemærke. 

Som iscenesat digter havde Turèll danske forbilleder i f.eks. Karen Blixen og Tom Kristensen, men i sin samtid var han – sammen med Suzanne Brøgger – forud for sin tid med sin meget iøjnefaldende selviscenesættelse, som antog mange forskellige visuelle udtryk gennem 1970-erne og 1980-erne.

I 1970-erne havde Turèll f.eks. langt hår som så mange andre hippier. Men på et senere tidspunkt går han mod tidsånden og klipper sig skaldet og bruger ørering og lakerer neglene sorte. Og sent i forfatterskabet laver han masken Onkel Danny med jakke og slips.

I følge Bundgaard havde Turèlls selviscenesættelse forskellige formål på forskellige tidspunkter i hans liv. Der var først den bevidste hensigt at brande sig selv som forfatter for at få opmærksomhed fra læsere og offentligheden – for at sælge bøger. Senere blev Turèlls iscenesættelse også et slags skjul, en maske, som han kunne optræde med, samtidig med at han inde under masken kunne være sig selv og beskytte sin sarte kunstnersjæl.

Bundgaard fortalte også detaljerede historier om tilblivelsen af flere af Turèlls værker, og især historierne om udgivelsen af Karma Cowboy og Vangede Billeder var meget fascinerende, fordi de gav et fint indblik i Turèlls oprindelige ide med de to hovedværker og de kompromisser, som han var nødt til at indgå for at få udgivet værkerne.

Oplægget fra Turèll til Karma Cowboy var at omslaget – inspireret af rockmusikken – skulle være en digtsamling i lp-format – og med flapper! Gyldendal afviste i første omgang projektet som for dyrt og Bundgaard og Turèll måtte selv tage S-toget ud til trykkeriet i Ballerup for at forklare, hvorfor formatet skulle se sådan ud. Aktionen lykkedes … næsten! Flapperne kom med i den endelige udgave, men formatet blev beskåret.

Vangede Billeder var oprindelig en digtsamling på hele 400 sider, som Gyldendal-redaktøren Erik Vang Jensen da også afviste i den form. Han ville kun udgive bogen i et omfang på ca. halvdelen af siderne – og kun hvis den blev skrevet om til prosa.

Turèll var rasende, og Bundgaard beskrev levende, hvordan Turèll smadrede sit køkkentøj i sin lejlighed, mens Bundgaard så på. Alligevel valgte Turèll at omskrive værket, som blev færdiggjort på fjorten dage i sin nye prosaform i digterens Per Højholts hjem i Hørbylunde, baseret på en kost bestående af nescafé og hvidløgsmadder.

For Bundgaard er hovedværket Vangede Billeder ikke kun et sandhedsdokument. Det er snarere en roman om en mental tilstand, nemlig barndommens. Med Vangede Billeder fik Turèll både sat forstaden Vangede på landkortet og samtidig fortalt den almengyldige historie om at vokse op.

Der er ingen tvivl om, at Bundgaard kan fortælle mange flere spændende historier om Turèll ved en anden lejlighed.

Men indtil da: Læs selv videre i Bundgaards fine biografi om Turèll “Superdan” (1995). 

Foto af Dan Turèll tog Peder Bundgaard i 1971.