Mænd med sorte negle
Per Ginsborg og Mette Fogh Kolmos har været til Dan Turèll Festival i Rejsestalden i Jægerspris
Mænd med sorte negle
“I skal have festivalarmbånd” sagde den venlige billetdame og bandt et stykke sort garn om vores håndled.
Vi var taget til Rejsestalden i Jægerspris, som fra d. 16.- 20. april 2012 holdt Dan Turèll festival.
Ugen have budt på dokumentarfilm, digte og foredrag med Dan Turèll i fokus – og her fredag aften – var der så temafest. Dresscode: sort.
Fra Turèll-samlingen på Vangede bibliotek havde Rejsestalden lånt plakater og bøger, og på væggen hang et eksemplar af den eftertragtede t-shirt fra 15. oktober 2011, hvor alfabetskulpturen blev afsløret. T-shirten var ikke til salg, den tilhørte festivalarrangør Anja Wium.
I et hjørne af lokalet var der neglebar.
Her kunne de, der ikke havde fået ordnet det fornødne hjemmefra, få malet sorte negle. Med eller uden underlak.
Især blandt mændene var neglebaren populær, og sjældent har man set så mange mænd med sortlakerede negle samlet et sted: “Vi har noget sammen, Dan og os”.
Jazzduoen Søren Holst og Claus Kaarsgaard – på henholdsvis el-guitar og kontrabas – havde sammensat et program, der på smukkeste vis understøttede Dan Turèll-temaet.
Blandt andet gav de en intens version af klassikeren Monk’s Mood. Sidste nummer var Love Me Tender. Da blev der helt stille. Holst og Kaarsgaard fremførte det gamle Elvisnummer så sagte og så langt nede i tempo, at vi nærmest kunne høre de tilstedeværendes hjerter banke – uden at nummeret gik i stykker.
I pauserne mellem de tre sæt kunne publikum selv bidrage til programmet.
Flere havde taget imod dette tilbud, og vi hørte blandt andet indledningen til Karma Cowboy, digtet om Kakaoplanten (Messages for the Galaxy) og Pas på pengene. Og selvfølgelig: Jeg holder af hverdagen.
Efterhånden løb neglebaren tør for lak … og da også musikken stoppede tog vi afsked med Jægerspris og Rejsestalden. Tak for en dejlig aften!
Skrevet af Mette Fogh Kolmos og Per Ginsborg.
Læs også arrangøren Anja Wiums Festival bulletiner:
Monolog & Dialog – om Dan Turèll v/Chili Turèll:
Der var fuldt hus. Nogle havde ventet længe på denne mandag aften, andre havde valgt at tage chancen, i håbet om at få en billet “i døren” – det fælles træk ved aftenens 60 deltagere var en kollektiv nysgerrighed. Vi gik ind med et åbent sind …
Udgangspunktet for denne Monolog & Dialog var sætningen “autentisk, nærværende og fraværende – i en og samme person” … det var det ønske jeg sendte af sted til Chili Turèll – da hun til min store glæde og begejstring sagde ja til at komme og være en del af denne festival uge – en hyldest til Dan Turèll.
Hvad er det at være autentisk, hvordan kommer denne autencitet til udtryk … Kan man være fraværende i sit nærvær og hvor i alt dette befinder det bevidste sind sig – de bevidste valg – friheden? Store følelser, vise ord og tankespind i alle kategorier blev budt indenfor denne aften i den smukke gamle vognport. Publikum bød ind med spørgsmål og egne tanker – som kun gjorde helheden endnu mere … ja nærværende …
Chili Turèll udfoldede en oplevelsespakke af sprogbilleder, lyd, ord, information med hoved og hale – uden hoved og hale, i Dan Turèll’s karismatiske ånd … En dans med lyrik, poesi og fragmenter fra hverdagslivet – selv pauserne mellem indtrykkene var så intense, at jeg som deltager, tilskuer og bidragsyder til den fælles energi, gang på gang, måtte minde mig selv om at trække vejret.
Efter en berigende aften stiller jeg mig selv det spørgsmål – Hvad er succes – i det sekund klapsalverne begynder? Er det der succesen ender og egoet tager over. Er det der, det hele starter fordi vi har bidraget til fællesskabet … Det er fuldstændig ligegyldigt – for uanset hvad, vågner alle som i går valgte at være deltagende, muligvis nærværende – ja selv dem som var fraværende, op til minimum en flig af en anden vinkel på hverdagen – livet – og på kirsebærtræerne – som blomstrer …
Filmcafè:
De sidste uger har mange lagt vejen forbi storskærmen for at blive inspireret, overvældet og underholdt af filmen Portræt af en Karmacowboy.
En 65 minutters dokumentar om Dan Turèll krydret med masser af klip, kommentarer, anekdoter og oplæsningssekvenser..
Digtcafè:
Efter filmfremvisningen onsdag var der møde i de modige poeters klub. Trygt og godt installeret i den fine dagligstue i stalden blev medbragte kladdehæfter, notatblokke og smukke bøger hentet frem. Historier, digte, små sætninger til eftertanke blev spredt ud i lokalet og stemningen var fuld af magi …
Storytelling:
Den varme stemme og det intense kropssprog blev sat i spil på alle tænkelige måder, da ekspert i mundtlig litteratur Peter Dyreborg lagde vejen forbi Vognporten torsdag aften. Publikum blev inviteret med indenfor i ordenes og sprogets verden. Repertoiret spændte bredt fra flygtige sætninger Jumbobog nr. 16 – til en autentisk historie fra Hjørring Hospital. Der var begejstring blandt publikum og der blev grinet igennem, smilet anerkendende og klappet samstemmende. En fantastisk optræden med et tvist af det sure med det søde, det blide med det rå …
En hyldest – til Dan Turèll:
Den fuldstændig magiske energi som i løbet af ugen havde lagt sig godt tilrette i hver en krog af det smukke kulturhus, blev fredag akkompagneret af en fløjlsblød og veltilberedt jazz cocktail. Anders Holst/Claus Kaarsgaard duo – fortsatte i en musisk samtale, den ordleg som Dan Turèll festivallen var bygget op omkring. De inviterede aftenens gæster med ind i en sjælden hemmelighedsfuld samtale mellem guitar, kontrabas og hjertets blide puls. Alle, som havde lyst, kunne deltage i den musikalske udveksling, når blot dette foregik i stilhed … At læne sig tilbage for en stund og absorbere rytmen, det fine beat og lade sig rive med som deltagende iagttager – satte hele ugen i et endnu stærkere og fuldendt perspektiv.
Mellem jazzsættene bød flere af aftenen gæster og husets staldfolk modigt ind med oplæsning af skønne, skarpe, skruppelløse, paniske, poetiske, prosa tekster. Festens toastmaster Grethe Olsen, Formand for Kultur – fritid og idrætsudvalget, rundede oplæsnings runden af med de fantastiske og velkendte ord fra “Jeg holder af hverdagen”.
Der var travlhed i neglebaren og helt i Dan Turèll’s ånd var det i høj grad det mandelige publikum som lod fingerneglene udsmykke. En sjov gimmick og et lille forgængeligt minde som klædte aftenen og alle de sorte garderober.
Hele arrangementet, hvis frø blev plantet en solrig oktoberdag, har båret præg af et passioneret engagement og en uvurderlig opbakning fra både venner og gæster af huset, politikere, samarbejdspartnere, sponsorer, staldfolk og mennesker udefra som har fundet vejen forbi det smukke kulturhus, for at biddrage til denne festival.
Magien fortsætter selv om festen er slut. For husk på … At selv en endeløs sætning – ender med et punktum.
Tekst og fotos: Anja Wium
