Der var bare det, at vejen er ved at blive flyttet og udvidet, så den kan klare den stadig stigende turiststrøm, og den gamle vej er ved at være brudt op og næsten væk.

Vi talte dels med en ældre engelsk dame, der havde boet hele sit liv i Bahar-Ic-Caghaq og senere med indehaveren af en lille campingplads, og de gav os begge halve forklaringer, men det lød for os som om de begge vidste, at statuen fandtes. 

Dan Turèll skriver:
“Det” var en tre meter høj statue, udført i rød sten, forestillede en høj, tynd mand der stod og kikkede glasagtigt ud over vejen og havet. Den var forfærdeende stiv og forfærdende livagtig. det var en præst, en flammende fanatiker, en hellig der var blevet afbildet, det stod tydeligt at læse ud af den spinkle skikkelse den sammenpressede mund.

Det var en statue som tusind andre i Verden. Den havde blot dét specielle, at den var tre meter høj, at den var rød, og at den stod inde i græsset kun en halv meter fra vejen. For enhver der kom forbi ville den være lige så umulig at oversé som en elefant på Hovedgården i myldretid.

Helt så let som at finde elefanten var han ikke, Frans, men ved et heldigt valg ad en uvejsom vej holdt vi pludselig lige foran ham.

Det var stort.
Her var det altså, at William Hauschildt lå myrdet i regnen.