Henning Mortensen digte om Dan Turéll

Politikens bogsektion bragte lørdag d.7.marts 2009 forfatteren Henning Mortensens tre digte om Dan Turèll

Digtene er skrevet i anledningen af, at det er 35 år siden,  Dan Turèlls forunderlige bog “Karma Cowboy” udkom.
Turèll-samlingen har fået Henning Mortensens tilladelse til at gengive digtene her på hjemmesiden

1.
Jeg har 50 breve
fra Dan
gemt
i en bankboks
hos Peter
Straarup,
det grådige blegansigt.

De er bankens
eneste værdi.

Dan ville have
grinet
dybt og
sort. 

2.
Karma Cowboy –
Dan skrev
forrest i bogen:
19/III/74
(at last)
Til Henning
& Hanne
fra Himlen
Hèr

med
tidligt
solskin
ud over
tagene i
Klareboderne
og klaprende
skrivemaskine-
damer bagved

SO
HAPPY
JUST
TO
BE
ALIVE

3.
Viste dig Nordsøen i storm,
de hvirvlende måger over
brændingen som forrevne papirark.
Let’s go home! skreg du og mente
stenbroen mellem husene med læ
for cigarettens skyld og de elektriske ord
og hatten som skulle sidde som den
skulle: På plads!

 

 

 

 

 

Henning Mortensen 2009