Fra Vangede til Vesterbro - 2012
Byvandring på Vesterbro med Peder Bundgaard
af Claus Benzin
Fra Vangede til Vesterbro
Jeg har i den grad gået i Dan Turèlls fodspor. I foreløbig 36 år har jeg slentret op og ned ad Vangede Bygade, gået i biffen i den hedengangne Villabyernes Bio, og cyklet op ad Mosegårdsvej og ned i Nymosen. Og så har jeg gået på samme sorte skole som Dan Turèll – Munkegårdsskolen på Vangedevej.
Vangede er o.k. – faktisk en helt fantastisk lille provinsby 6 kilometer fra Rådhuspladsen – sådan cirka. Men nogle gange kan det hele bare blive for meget – alt, alt for meget – og så må man have luftforandring. En ordentlig dosis København med biler, busser, neonlys, menneskemylder, tårne og svenske turister.
Mandag den 5. november 2012 var en god anledning til at forlade Vangede og tage til Vesterbro for at deltage i arrangementet ”I Dan Turèlls fodspor på Vesterbro”.
Illustrator, cover artist og forfatter Peder Bundgaard var manden, der skulle gå forrest med ”lommelygten” ved dette arrangement gennem Københavns frække bydel Vesterbro. Han skulle vise deltagerne de steder, hvor han og hans bedste ven Dan Turèll havde gået i årevis, og han skulle fortælle os de gode anekdoter om Dan Turèll og Vesterbro.
Peder Bundgaard er en mand med en betydelig ”track record”. Tænk blot på alle de fabelagtig flotte illustrationer, han har begået til langt de fleste af Dan Turèlls bøger. Tænk også Gasolin – Peder Bundgaard er faktisk far til vinge-logoet til Danmarks største rockband, men det er en helt anden historie.
Det regner den 5. november – ja, undskyld – det pisser ned denne kolde, sure mandag aften, men det er de hen ved 100 opslåede paraplyer med regntøjsklædte mennesker nedenunder da heldigvis fuldkommen ligeglade med. Klokken sytten sharp sætter vi hinanden stævne foran Vesterbro Bibliotek.
Peder Bundgaard er hverken udstyret med paraply eller regntøj. Han står der i regnen iført trenchcoat, kraven trukket op i nakken, musketer-moustache, ørering og Stetson hat – en ægte storby asfaltcowboy.
Han byder velkommen med sin rolige, let nasale stemme, og hiver et par sammenfoldede A-4 ark op ad inderlommen i trenchcoaten. Det er Dan Turèlls ”Gennem Byen En Sidste Gang”. Han folder papirerne ud, læser passager fra digtet, og fortæller, at vi nu skal på en to timer lang rejse i de gader på Vesterbro, som Dan Turèll elskede, og gik så tit, og beskriver i dette digt. Han fortæller også, at digtet er skrevet af en 31-årig Dan Turèll i 1977, og ikke umiddelbart før han døde, som mange fejlagtigt tror.
Peder Bundgaard filosoferer over, at det kan forekomme mærkeligt at skrive sit testamente i så ung en alder, men han siger også, at det siger alt om det facetterede menneske, Dan Turèll var. Vi hører, at den store digter både kunne have en melankolsk side, en humoristisk side, en stille side og en filosoferende side.
Let the show begin.
Peder Bundgaard går forrest i flokken af opslåede paraplyer. Vi går igennem Vesterbros digterkvarter, Tove Ditlevsens Plads, Saxogade og Oehlenschlægersgade. Undervejs gør vi ophold, og Peder Bundgaard fortæller passioneret om sit Vesterbro – dengang og nu. Om slagterier i det der nu er en metropol, om ildelugtende garverier, galgebakker og hjul og stejle – mens regnen trommer på de opslåede paraplyer.
Videre til Westend. Vi hører om de frække damer, der lokkede på de franske altaner, og den frankofile arkitektur der kendetegner denne lille gade.
Næste stop er Skydebanehaven ved Skydebanegade.
Peder Bundgaard fortæller anekdoter om de to gode venner Dan og Peder, der mange lune sommeraftener røg og drak øl i græsset i denne mærkværdige fantasi-oase midt i storbyen.
Vi hører, at netop dette sted var Dan Turèlls yndlingssted over dem alle på Vesterbro, fordi stedet er så bizart i sit udtryk med den imponerende store skydemur, der med sine kupler og tårne giver minder om arkitektur et godt stykke øst fra Vesterbro.
Peder Bundgaard fører os videre til Vesterbros Torv.
Han fortæller om hedengangne barer, og et morgenmads cafeteria på Vesterbrogade, der lavede byens bedste æggekage med bacon og purløg. Rigtig god mod tømmermænd.
Vi hører også om en langtidsparkeret skurvogn, hvor de to venner sad om sommeren på nogle gamle stole, drak øl og betragtede de mange mennesker, der defilerede forbi på Vesterbrogade.
