Forfatteren og oversætteren Arne Herløv Petersen skriver på sin hjemmeside om den gang , han var redaktør af Studenterbladet og modtog et brev fra Dan Turèll:

I 1965 var jeg redaktør af Studenterbladet. Det meste af bladet bestod af proklamationer og indlæg fra præsidiet i Danske Studerendes Fællesråd. Jeg har det med studenterpolitik som med kommunalpolitik. Det er et nødvendigt og agtværdigt arbejde, men der er sandt at sige ikke så meget spræl over det.

Mit hjerte sad nok et andet sted. Allerhelst ville jeg fylde bladet med digte, noveller og boganmeldelser, men det måtte jeg selvfølgelig ikke. Jeg måtte lirke mig frem og proppe små mængder kulturstof ind mellem mødereferaterne og de officielle udtalelser.

Der kunne godt blive plads til nogle illustrationer hist og her, og jeg fandt frem til dengang unge og ukendte kunstnere som Per Kirkeby, Ole Sporring og Dea Trier Mørch og fik dem til at lave tegninger til bladet.

Hvis jeg spurgte pænt, måtte jeg engang imellem få lov til at bringe en novelle, så bladet bragte nye og ikke tidligere offentliggjorte historier af folk som Anders Bodelsen og Sven Holm.

Bagsiden kunne jeg også få lov til at lege med, og den brugte jeg til lyrik. Jeg opfordrede alle landets studerende til at rydde skufferne og sende digte til bladet, og så var det ellers bare med at læne sig tilbage og dukke sig for lavinen.

Det var ufatteligt, så mange digte, der blev skrevet rundt omkring. Men sandt at sige var kvantiteten mere imponerende end kvaliteten. Tit, når jeg åbnede et brev og læste de lyriske bidrag, spurgte jeg mig selv, hvordan man dog kunne have en så imponerende selvtillid, at man ikke bare skrev sådan noget, men sendte det ud til andre mennesker.
Så meget desto større var glæden, når der var gode digte i bunken, og det var der engang imellem. Kristen Bjørnkjær debuterede på Studenterbladets bagside. Johan de Mylius, der nu sidder på HC Andersen Centret, skrev et meget smukt sommerdigt. Finn Hermann lavede et spændende “græsk klip” med cutup-teknik, og Per-Olof Johansson lavede nogle sjove visuelle digte.

En dag var der et brev fra en meget ung mand i Vangede i bunken. Brevet lød:

Gentofte, 8.3. 1965

Brave Herløv Petersen!

Eftersom jeg ikke ret kan fremfinde Studenterbladets adresse, tilsender jeg (vedlagt) den ansvarshavende redaktør et ringe bidrag til eventuel (dvs.:forhåbentlig) anvendelse.
Bidraget er en ret så opbyggelig rescension af Eliots til dansk oversatte og i billigbog udgivne The Waste Land.
Og vi håber som sagt, at De vil finde anvendelse for etc. …

Venlige hilsener,

votre humble serviteur

Dan Turèll

Jeg mente ikke, jeg kunne bruge anmeldelsen af TS Eliot. Jeg sendte den tilbage, så jeg har den desværre ikke mere, men jeg husker den som mindst lige så knudret og studentikos som følgebrevet.

Brevet fandt jeg først igen i dyngerne mange år efter, da brevskriveren for længst var blevet til hele Danmarks Onkel Danny.

Ærgerligt nok, han ikke sendte et bundt digte i stedet for. Så havde jeg garanteret bragt nogle af dem, og så var Dan Turèll debuteret i Studenterbladet.