En lærerstuderendes logbogsblade fra Vangede
Dan Turèll i et hermeneutisk perspektiv
Af Anita Bonven
Dan Turèll og hans værker er meget benyttet, når der skal laves opgaver i skolen og i de højere uddannelser. Turèll-samlingen er meget interesseret i at modtage sådanne specialer og studieopgaver. I sidste uge modtog Samlingen en faglig hovedopgave fra en lærerstuderende Den Frie Lærerskole i Ollerup. Opgaven er udarbejdet af Anita Bonven, der har fået en særdeles positiv bedømmelse af opgaven, der beskriver Dan Turèll i et hermeneutisk perspektiv. Turèll-samlingen har fået lov til at bringe et afsluttende afsnit af opgaven.
I dag har jeg set på billeder i Vangede. Af en lærerstuderendes logbogsblade hvor det viser sig hvor vigtigt "og" er
| I dag er onsdag den 19. marts 2008 og jeg har gået en glo tur i Vangede. Jeg har købt et Anders And blad i Brugsen på Vangede Bygade. Sådan bare “in kind memory of anden og manden”. Og Brugsen er nabo til biblioteket, som opbevarer dit forfatterskab, så det er samtidig en souvenir fra “gernings-stedet”. Og Anders And bladet vil jeg lægge ved denne opgave sammen med Allen Ginsbergs bog, så kan min vejleder læse i dem, hvis hun bliver træt af mine skriblerier. Dér står jo alligevel alt hvad vi behøver at vide om det hele. – Tror at du ville have sagt, at det var sgu en god ide… Ellers skulle jeg hilse fra Vangede, og sige dig, at hverdages billeder stadig er farverige. Og det vil glæde dig at høre, håber jeg, at det leves ligeså farverigt som da du beskrev det i “Vangede Billeder”. Dit folkelige gennembrudsværk.. Om end noget er sket. For da var handelslivet ved at uddø, det var jo i “de glade tressere”, hvor alt partout skulle laves om, og alle mennesker som gav stedet dets daværende karakterog egenart, var ved at uddø med det.. – Du indvender måske, at det vel ikke er de samme små specielle butikker med deres specielle ydelser og personligheder, som er vendt tilbage. Sandt nok. Nu er der Brugsen og Fakta og en Cafe “La Vie” ret under biblioteket, som udefra, ser tidssvarende rigtig ud. Mææænn, indenfor er det i dag “mændene med bajerne” og jeg med min kaffe der tegner rollelisten. Tyve meter hen mod krydset bor der også en lille frisør (Totten) – og en skoforretning. “Danni sko”…?! Her er renseri, møntvask, genbrugsforretning, Matas og krokus der vælter op gennem græs og sne i anlægget ved biblioteket, og solen skinner på det hele, ligesom den gør over på den anden side af søen – i Gentofte. Der hvor flere damer stadig går med pels end i Vangede. Dit billede på samfundets modsætninger: Vangede /Gentofte dur stadig og har ændret sig. Du siger måske: -Men menneskene, hvad med dem. Er de støbt i silikone i den samme form? . Nej, Dan det er de ikke. Jeg har mødt indvandrerne, som med store smil betjener folk i Brugsen og Netto, og i Cafe “La Vie”, og cafe parrets børn leger udenfor med hinkebånd som jeg og din søster også legede med. Og en dreng stod på et sted og hang så meget på sin cykel af kedsomhed, at han væltede ved det. Og ja, i Gentofte så jeg ingen nydanskere med mørk hud. Mæææn, kolonihaverne er stadig i Vangede, og den gule karre bebyggelse er der stadigvæk, og jeg mødte, vi kan jo kalde ham “snakke Jens”, på biblioteket. Han spurgte alle: om vi vidste, hvor han kunne finde mere brød til ænderne. Jeg sagde: prøv at lede på fortovet i det dejlige solskinsvejr. Med den besked begav han sig lystigt af sted. Der er også aldrende mænd med slæbende skridt på fortovene, som bærer på snuskede, frynsede stofposer der klirrer. Og ditto kvinder. Deres bagage er bare indkøbstasker på hjul. Damer er de jo. Der er fortravlede folk med fjernt seende øjne og masser af barnevogne… Og bibliotekaren som passer på dit livsværk, er en rigtig rar mand, sådan lidt Per Højholt rar at se på og tale med. Han gav mig lov til at se i din ide mappe, med alle de pus løjerlige udklip du har lagt i plasiklommer. (Morede mig over udklippet med nøje anvisninger på, hvordan man binder en slipseknude.) Og han tog “VIBRATIONER” med dit brev ud af det aflåste skab – jeg skulle sidde så han kunne se dine ting hele tiden, og jeg var rædselslagen ved tanken om at komme til at spilde vand på din første bog, selvom du ikke kan lide den, og ødelagde de fleste eksemplarer selv. Nu koster det lille brune hæfte rigtig mange penge. – Mæææe, ville du vel sige, det har jeg sgu ikke noget at bruge til. |