BIOGRAFI
FRA VANGEDE TIL VESTERBRO
Barndom i Vangede
Dan Turèll blev født 19.marts 1946 på Frederiksberg. Hans familie flyttede senere ind i på 1.salen i en lille faldefærdig villa på Hagens Allé 40 i Dyssegårdskvarteret. Dan sagde sine første ord som 1-årig og kunne tale rent som 2-årig. I de to skumle loftsværelser på Hagens Allé lærte han at læse og skrive. Her boede han sammen med familien – afbrudt af et kort ophold i Ivigtut på Grønland – indtil foråret 1955.
Dan startede i 1.klasse på Dyssegårds Skole i august 1953. Skolen kunne dog ikke umiddelbart bidrage med noget, han ikke vidste i forvejen, og klasselæreren foreslog, at Dan rykkede direkte op i 3.klasse. Hvilket mor Inge dog ikke gik med til: Dan skulle ikke gøres mere speciel, end han allerede var.
I foråret 1955 flyttede den efterhånden store familie: far, gravid mor samt tre børn ud over Dan – til et rigtigt rækkehus i Vangede, nærmere betegnet Mosegårdsvej 43 A.
Dan begyndte som 9-årig i 3.klasse på Bakkegårdsskolen.
”For mig var skoletiden ét langt Helvede. Jeg siger ikke, at det nødvendigvis behøver at være sådan for alle, for flere af mine klassekammerater var det tilsyneladende helt anderledes – men sådan var det for mig, da og dér, da jeg gik i skole i Vangede fra ca. 1955 til ca. 1963.” (Onkel Danny fortæller i timevis).
Det er barndomsårene i Vangede, der ligger til grund for Dans folkelige gennembrud ”Vangede Billeder”, der udkom i 1975. ”Karma Cowboy” fra 1974 indeholder erindringer fra Vangede i digtform, og i ”Onkel Danny fortæller” og de følgende bind i serien fortæller Dan også historier om barndommen.
Dan ville gøre alt for at være med i kammeraternes lege og fodboldkampe, men hans interesser gik også i andre retninger. Han var mest til de stille sysler: han var en flittig gæst på biblioteket og læste alle de store klassikere foruden Jan-bøger, Anders And og Supermand.
Som 10-årig gjorde Ingemanns ”Lysets Engel går med Glans” så stort indtryk på Dan, at han besvimede under morgensangen i Bakkegårdsskolens aula. Dan opdagede jazzen i ung alder: i begyndelsen Louis Armstrong og andre New Orleans-navne, senere Thelonious Monk.
Ved skoleafslutningen i 3. mellem fik Dan, der havde forsømt skolen mere og mere og var kritisk over for lærerne, når han var i skole, udleveret et brev med besked om, at han ikke skulle møde op efter sommerferien. Dan gik selv ned på naboskolen, blev indmeldt og startede efter sommerferien på Munkegårdsskolen. Her fik Dan sin realeksamen året efter i 1963.
I 1964 flyttede Dan hjemmefra på en Long John – til et klubværelse på Ordrupvej 112B 5. sal i samme bygning som Ordrup Hotel. I 1965 flyttede Dan sammen med kæresten Kirsten Brand til Bagsværdvej 65 i Lyngby, de blev gift og drog videre til Vangede Bygade 82 for endelig at flytte til storbyen i 1969, hvor de blev en del af kollektivet på Forhåbningsholms Allé med bl.a. Jacob Ludvigsen.
Forfatteren
Dan Turèll sendte sine første digte til et forlag som 15-årig. Han fik dem retur med kommentaren, at han var for ung. Han blev reporter på Gentofte-bladet og fik også lidt jazzanmeldelser optaget i Kristeligt Dagblad og forskellige tidsskrifter.
Dan Turèll debuterede i 1966 med digtsamlingen ”Vibrationer”, som han senere slettede af forfatterskabet. Med inspiration fra den amerikanske undergrundskultur udgav Dan fra 1969 en række undergrundshæfter, hvor han eksperimenterer med sproget. I 1973-74 udkom to af Dans hovedværker: den 250 ark store ”sekvens af Manjana, den endeløse sang flimrende igennem hudens pupiller” og ”Karma Cowboy”, et værk, der samler forskellige genrer, sange og digte og hvor en ny folkelig tone slås an.
Og så kom det kommercielle gennembrud ”Vangede Billeder” i 1975. Dan havde først leveret manuskriptet som ”Vangede Digte”, men forlaget ville kun udgive bogen, hvis Dan lavede teksten om til prosa.
”Vangede Billeder” er en hybridbog, der indeholder anekdoter, vittigheder, logoer, slagord, topografiske kort, historisk dokumentation samt meget mere. Dan Turèll optræder ikke så meget i bogen, men alt er fortalt gennem forfatterens synsvinkel. Måske lige som i Dans barndom, hvor han også mest var i betragterens rolle.
Dan Turèll havde allerede i 1973 introduceret sit alter ego og folkelige tilnavn Onkel Danny , og i 1976 udkom det første bind i serien ”Onkel Danny fortæller” med snakkende og underholdende kortprosa.
Dan fik sin egen klumme i Politiken, hvor han hver uge tog temperaturen på Storbyen. Også disse” I Byen” er udgivet i bogform.
Sideløbende med sine journalistiske og fortællende skriverier, udgav Dan tre populære digtsamlinger: ”Drive-in Digte” (1976), ”3-D digte” (1977) og ”Storby-Blues” (1977).
En stor skattegæld satte Dan i gang med at skrive sin serie på tolv kriminalromaner, startende med ”Mord i mørket” fra 1981. Inspireret af de hårdkogte amerikanske krimier à la Raymond Chandler, opklarer den navnløse reporter krimigåder med udspring på Vesterbro. Det er ikke plottet, men beskrivelsen af Dans storby, der gør, at krimierne blev så populære og stadig læses.
Dan Turèlls sidste værker blev de tre digtsamlinger ”Himalaya Hilton” (1991), ”Gud og Gokke” (1992) og ”Tja-a Cha Cha”, der udkom posthumt i 1993. Her siger Dan Turèll på værdig måde farvel til livet, storbyen og kærligheden.
Dan Turèll døde af kræft i spiserøret på Rigshospitalet den 15. oktober 1993 kl.6.40.
DANS MOR, INGE TURÈLL 1924 - 2009
Dan Turèlls mor, Inge Turèll, døde d. 5.februar 2009
Inge ses her i 1982 i Dan Turèlls barndomshjem på Mosegårdsvej i Vangede sammen med Dan og Lotus, Dans datter.
Inge boede på Mosegaardsvej 43 A, indtil hun stille sov ind i sit hjem den 5. februar 2009. Inge blev født på Nørrebro. Inges morfar stammede fra tyske indvandrere. Guldalderdigteren Frederik Paludan-Müller, forfatteren til bl.a. Adam Homo, tilhører denne gren af familien. Inges mormor hed Kierkegaard til efternavn. Hun var langt ude i famile med forfatteren Søren Aabye Kierkegaard.
Inge mødte sin mand Helmuth i marts 1945. Det var kærlighed ved første blik, og de blev gift samme år.
De flyttede ind i en lejlighed på Frederiksberg, og her blev Dan Turèll født 19.3.1946. Familien flyttede senere til Hagens Allé 40 i Dyssegård. Her blev Ken født i 1949, Frank i 1950, Anne i 1953 og Sem i 1955.
I 1955 flyttede familien til rækkehuset på Mosegårdsvej. Her voksede børnene op, og opvæksten inspirerede Dan så meget, at det resulterede i en af Danmarks mest berømte bøger Vangede Billeder, der udkom i 1975.
Min Mor
Min Mor siger tit: “- Men sådan er der jo så meget”, hvis hun pludselig synes hun har talt for længe eller for alvorligt om noget. Hun siger det for at man ligesom ikke skal ta det for tungt.
Min Mor siger tit: “- Man skal jo ikke skære alle over én kam” … For (som hun osse tit siger): “Vi er jo alle sammen så forskellige”.
Min Mor siger det som om det er Store Sandheder. Min Mor gør det til Store Sandheder. Hun mener det virkelig: Hun lever det.
Min Mor fik sin kontor-uddannelse efter skolen, fordi hendes mor sagde, at hun kunne jo regne, og hun havde sådan en pæn håndskrift, “og så skulle hun bruge sine evner”.
Min Mor har arbejdet på gartneri og fabrik, på vaskeri og i cafeteria, på kontor og i butik og i en tobaksplantage under krigen.
Min Mor har aldrig haft nogen uvenner. Min Mor bliver aldrig vred eller bitter. Min Mor er altid så venlig. Min Mor tænker altid på alle andre først.
Min mor sparede hemmeligt op i ti år, sparede hemmeligt op af de små husholdningspenge, dag efter dag i ti år – for at kunne holde “et pænt sølvbryllup” “for familien”.
Min Mors yndlingsblomster er stedmoderblomster (de violette) i forhaven, og morgenfruer i baghaven på terassen, og ellers clématis, roser og tagetes. Min Mor har “Grønne Fingre” og kan genoplive alle naboernes hensygnende potteplanter.
Min Mors yndlingsmelodier er denne her “La Ronde de l’Amour” (“Kærlighedskarrusellen”) fra en film fra hendes ungdom: “Kærligheeeds-kaaarrusellen køøører rundt og køøører rundt”, og så “En lille pige i flade sko”, som hun gerne nynner om morgenen mens hun smører madpakker før hun går på arbejde.
Min Mors yndlingsskuespillerinde er Ingrid Bergman – “fordi hun er så naturlig – “. Min Mors yndlingssangerinde er Raquel Rastenni – “fordi hun altid lyder så glad –“. “Og det kan godt være”, siger Min Mor, “at der er andre der synger bedre -” (min Fars argument), ” – men hun lyder altid, som om hun er glad for at synge”.
Min Mor kan osse godt li Alice Babs, og specielt den dér “Swing It, Magistern”. Hun synger med når hun hører den i radioen, og tar sig så ligesom i det og griner lidt forlegent bagefter og ryster på hovedet.
fra Vangede Billeder
Turèll-samlingen var meget glad for, at det var Inge Turèll, der “klippede snoren over” ved indvielsen af Samlingen på Vangede Bibliotek i oktober 2003.
Inge gik, indtil hun blev syg, daglige ture i Vangede og deltog ofte, når der var arrangementer i Turèll-samlingen.
Inge fortalte os, at når hun på sine ture kom forbi biblioteket og den store plakat med Dan Turéll, der hang ud mod Vangede Bygade, så skulle hun altid lige se op på billedet for at hilse på sin elskede søn.
Inge deltog kort før sin død, i optagelser til Anders Østergaards film “Så kort og mærkeligt livet er”. Hun spiller sig selv i dialoger med Dan Turèll. Instruktøren har sammenklippet gamle lyd-spor med nye optagelser af Inge Turèll.
Dan Turèlls barndomshjem Mosegårdsvej 43 A i Vangede