Sproglaboratoriet, Danmarks Radio, fulgte prisuddelingen og har talt med Morten Søkilde

Udsendelsen kunne høres på Danmarks Radios hjemmeside. Udsendelsens tilrettelægger journalist og historiker Christoffer Emil Bruun introducerer udsendelsen på hjemmesiden: 

“I dag er Vangede bedst kendt for den digter og forfatter som brugte den lille forstads almindeligheder til at slå igennem med sin erindringsroman fra 1975, Vangede Billeder, der bruger kvarteret og barndommen til at lave en sprogmosaik over stedet.
Forfatteren er Dan Turell, som døde for 17 år siden. Sidste uge ville han være blevet 64 år, og hvert år uddeles en pris i hans ånd på hans fødselsdag.

I år uddeles prisen på Vangede bibliotek, hvor et par af de gamle venner som sidder i den fond, der styrer Dan Turell prisen, er troppet op. Først er det Jacob Ludvigsen der taler. Han var med til at starte Christiania. Han har lavet reklamer for Squash, er vrissen mand i Ekstra Bladet og en hel masse andet. Han er rund og krøllet og minder lidt om en af lærerne på skolen for Troldmandskunst fra bøgerne om Harry Potter.

Efter ham er det en anden ven, Kenn André Stilling, der taler. Det var ham som i sin tid åbnede den café i centrum af København, der simpelthen hedder Dan Turéll. Eller DT, som den blev kaldt i sin storhedstid i 1980’erne. Det er Stilling, der motiverer Dan Turéll prisen år 2010. Han kan godt lide, at prismodtageren har lavet så mange forskellige ting, siger han. Og det har han virkelig også.

Morten Søkilde er både uddannet fra Forfatterskolen og Kunstakademiet. Han har været butler i DR2 programmet den 11. time og været sjællandsmester i breakdance. Og så har han en vidunderlig musketérfrisure. Han har en ny digtsamling på vej i serien Knuth Beckers håndtryk, og så har han netop bidraget til lyrikprojektet Leporello med et fjolle-digt på 4 linier:

For før Else siger
Tag mig på røven
Siger Else
Forfør, tag røven på mig.    

Søkilde går tit i gammeldags tøj som knickers og veste. Men i dag har en grøn striktrøje på og lange bukser. Og slipset – nå ja, det er en del af prisen. For det er et af Dan Turells gamle slips. Med det om halsen kan Morten Søkilde holde sin takketale. Den er beskeden og nøgtern. Han taler om at være glad for at modtage den hæder og anerkendelse, der følger med prisen. Og så fortæller han en lang historie om en ged, der hed Billy, som har fået adskillige ordener indenfor den britiske hær. Dan Turell bliver selvfølgelig også nævn i takketalen. Morten Søkilde fortæller underspillet om en særlig vending fra, som han aldrig har glemt: “Han var typen, der skulle til Cambridge for at gå på Yale”.

Søkilde selv har skrevet både systemdigte og naturlyrik og bruger rim og fabler. Umiddelbart langt fra Turélls hverdagsromantiske sprogcirkus. Men måske er der alligevel noget som de to har til fælles: kombinationen af at have en iøjefaldende karma og samtidig være en sky person, der ikke råber op med mindre han selv bliver anråbt.”