Dan Turéll Prisen 2004: Christianias Jazzklub

I 2004 gik Dan Turéll Prisen til Christianias Jazzklub.

 

Det er første gang, at prisen går til en institution og ikke en enkeltperson. Hædersprisen er på 6.000 skattefri kroner og et originalt bundet slips fra Dan Turèlls store slipsesamling.
I begrundelsen for valget lægger styregruppen vægt på, at Jazz-klubbens formand, Jess Harpsøe, og kredsen af entusiaster omkring ham, har skabt et sjældent åndehul i storbyen, hvor jazzens traditioner for jazzsessions frit folder sig ud, så publikum føler sig hensat til en moderne udgave af 30’ernes Harlem. Gennem snart seks år har store jazznavne fra ind- og udland jammet sammen med danske håbefulde opkomlinge.
Valget af prismodtager skal også ses som en påskønnelse af den værdi Fristaden med sin brogede vifte af tilbud har for københavnerne.

 

(Kilde: Ritzau, 15. marts 2004)s