Dan Turèll Medaljen 2025: 

Dan Turèll Medaljen 2025 går til en litterær påfugl, som bliver ved med at vise nye farver

Forfatteren Suzanne Brøgger modtager årets Dan Turèll Medalje

Her er motiveringen:

 Det er de færreste forfattere over 80 år, om hvem man kan sige, at de stadig er på vej, stadig er i bevægelse, stadig er i færd med at blive til. Det kan man om Suzanne Brøgger (f. 1944), som siden hun for mere end et halvt århundrede siden smed en håndgranat ind på den hjemlige litterære scene med debutbogen Fri os fra kærligheden, med udgangspunkt i sin egen person og erfaringsverden har afsøgt den samme kreds af temaer, men hele tiden i nye belysninger, fra nye vinkler, på nye erkendelsesniveauer. I bog efter bog har hun overrasket og beriget sine læsere med en skrift, der altid synes at komme fra et sted, som på en gang er sanseligt og intellektuelt, skarpt og undrende, privat og med fingeren på tidsånden, dybt seriøst og ikke desto mindre beåndet med en understrøm af lune eller ligefrem humor. At skrive er at leve, fristes man næsten til at sige – med en omskrivning af en kendt talemåde. Og skriften, der nu har strømmet i en menneskealder, bliver bare ved med at komme, oven i købet med tilsyneladende usvækket kraft. I hvert fald at dømme efter Brøggers seneste udspil, den formidable essaysamling På væggen (2024), hvor forfatteren fortsætter med at ældes med værdigheden og nysgerrigheden intakt – som om hun var nået til den erkendelse, at kun ved at holde sluserne åbne kan man blive ved med at være et menneske, der (som der står i bogen) “hele tiden må skabes, digtes, dannes”.

 Forfatterskabet tog sin begyndelse i midten af 60’erne med reportager fra Laos, Vietnam og andre steder i det Asien, som den unge skribent var fortrolig med fra sin usædvanlige opvækst. Her kom en begavet kosmopolit med et ydre som en påfugl i fuldt flor – hvilket man imidlertid ikke skulle lade sig narre af, for bag de kulørte fjer gemte sig en frygtløs eventyrerske med en sylespids pen. Og kombinationen af fascinationskraft og farlighed blev for alvor tydelig, da bøgerne begyndte at komme, først i form af noget, der lignede essays, men i virkeligheden var ansatser til den originale hybridgenre, som i foreløbig lige knap tredive værker har vist sig at kunne antage stadig nye former.

 Den seneste manifestation er som nævnt essaybogen På væggen, hvor det blandt andet hedder (i en tekst, der er tilegnet digteren Rainer Maria Rilke): 
“Kære forfatter, jeg skriver ikke til dig, der besidder evnen og teknikken til at producere bøger, som gør sig godt på markedet. Jeg henvender mig til dig, som skriver noget, du ikke rigtigt ved, hvad er. Ja, jeg skriver til din søgende sjæl. Til dig, der hele tiden må vove sig ud i det ukendte, og som er nødt til at blive til skrift for ikke at blive til æter. Du, som må være ude på en erkendelsesrejse uden at vide, hvad den skal gøre godt for.” 

Disse ord er muligvis tænkt som en selvhenvendelse. Men de kunne lige så vel være stilet til generationsfællen Dan Turèll, med hvem Brøgger har ikke så lidt tilfælles. Begge debuterede (fraregnet undergrundspublikationer m.m.) i bogform på forlaget Rhodos, Turèll i 1970 med Områder af skiftende tæthed og tomhed og Brøgger tre år senere med den førnævnte Fri os fra kærligheden. Begge indså tidligt nødvendigheden af at skabe sig et image, hvis de skulle gøre sig håb om at blive hørt (og, nok så vigtigt, at kunne leve af deres skrift). Og begge lykkedes så godt med deres selviscenesættelse, at de for at beskytte sig selv – og få ro til at arbejde – måtte udvikle en persona: Dan Turèll især med “Onkel Danny”-figuren; Suzanne Brøgger især med “Suzanne Brøgger” (og ved særlige lejligheder med udspaltninger såsom “Fru Z” eller “fruen til Sølve”). Endelig kan det som et kuriosum nævnes, at Turèll og Brøgger – så vidt vides – er de to eneste danske forfattere, som har fået beværtninger opkaldt efter sig, mens de stadig var i live: førstnævnte med Café Dan Turèll i Store Regnegade, sidstnævnte med Brøg Litteraturbar i Fiolstræde. 

Blandt Suzanne Brøggers mange værker kan – foruden de allerede nævnte titler – fremhæves: dannelsestrilogien Creme Fraiche (1978), Ja (1984) og Transparence (1993), slægtssagaen Jadekatten (1997), egnskrøniken Sølve (2006) og brevromanen Jeg har set den gamle verden forsvinde – hvor er mine øreringe? Breve til Prinsen af Mogadonien (2010).

Overrækkelsen finder traditionen tro sted på Dan Turèlls fødselsdag, onsdag den 19. marts kl. 15. Sted: Dan Turèll-Samlingen, Vangede Bibliotek, Vangede Bygade 45.