Chili Turèlls tale til Astid Saalbach ved overrækkelsen på Nationalmuseet

“Kære Astrid

På vegne af Dan Turèll Selskabet er det en glæde at tildele dig Dan Turèll Medaljen anno 2012 som en anerkendelse af dit mange-årige forfatterskab.

Efter studentereksamen uddannede du dig som skuespiller på Statens Teaterskole,  men det var ikke som skuespiller, du skulle finde dit rette element. Dit fokus vendte sig mod at skrive. De første radio- og tv-spil kom i begyndelsen af 1980’erne  og her udgav du også din højt priste novellesamling ‘Måneansigt’.
Siden er skriften strømmet fra dig i form af skuespil og romaner.

Dit seneste udspil er romanen ‘Fordrivelsen’, som udkom i 2011 på Gyldendal.
Det er en barsk, bevægende og smertefuld fortælling, som ikke desto mindre i kraft af sin stramme og sikre dramaturgi lader læseren tilbage med en fornemmelse af at have haft en positiv samtale med forfatterens livsvisdom. En livsvisdom som måske kan rummes i disse ord: altings sammenhængskraft, omstændighedernes nådesløse lovmæssighed, samt smertens iboende, bevidsthedsudvidende potentiale.
Kald det ‘Livets ulidelige lethed’ eller ‘Sådan er det bare’! 

Jeg har personligt fulgt dig i årenes løb ikke mindst via interviews i den trykte presse.
I 2011 var der igen et interview, som gav stof til eftertanke, og igen kom jeg til at tænke på følgende personlige erindring, jeg tror, vi skriver 1988:
Politiken ligger opslået på spisebordet på et interview … med Astrid Saalbach.
Dan siger:’ Hende skal man holde øje med’.
Jeg husker, vi talte om din transformation fra skuespiller til forfatter.
Dan var tydeligvis optaget af dit talent for at skrive til flere medier.
Selv arbejdede han på det tidspunkt på et tv-spil, som aldrig blev realiseret.

I 1988 har du allerede fået stor anerkendelse for din produktion:
3 hørespil, 1 tv-spil, 1 novellesamling, 2 skuespil og 1 roman, alle uden undtagelse bliver modtaget med stor bevågenhed.
Din første roman, ‘Den glemte skov’ fik bl.a. følgende ord med på vejen:
‘Mesterligt inciterende roman… Originalt, glasklart… Det knirker i læseren af fryd.” John Chr. Jørgensen, Politiken.
Siden er det blevet til 10 skuespil og 5 romaner.

I det offentlige rum er du en næsten usynlig person, så meget mere taler du gennem dine romaner og gennem skuespillerne/ skuespillene i alverdens lande.

Dine skuespil er alle uropført På Det Kgl. Teater eller Århus Teater og efterfølgende i Sverige, Norge, Finland, Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Tjekkiet, London, Tyskland, Italien og Frankrig og på det seneste også i USA og Canada. Et stykke er endog oversat til kinesisk.
Birgitte Hesselaa om: -nybruddet i dansk dramatik (Gyldendal, 2009).
Astrid Saalbach (f. 1955) står i dag som en af sin generations mest betydelige dramatikere.

Dan Turèll Selskabet har siden 1995 årligt uddelt en pris til
‘En forfatter/et multimediemenneske som udtrykker sig i Dan Turèlls Ånd’.
Hvad er det så for en ‘ånd’, der her tales om?

Jo, at bruge alfabetet som sit legetøj og værktøj, for at finde ud af noget om livet uden at skele til hævdvundne tanker og forestillinger. Med andre ord: fri leg ud over stepperne.
At kommunikere bredt i et lettilgængeligt sprog og udtryk.
At  kommunikere til en højere bevidsthed.

Prisen er tidligere givet til forfattere, tegnere, sangskrivere, musikere og sprogkunstnere.

Din sidste roman ‘Fordrivelsen’ fik bla. følgende anmelderord med sig:
‘Astrid Saalbach er den danske forfatter, der mest suverænt kan springe mellem gedigen realisme og hallucinerende, visionære syner… (JP)

Information:’ Saalbach er en fascinerende, rå, gådefuld forfatter, der forvandler hverdag til poesi og viser, hvordan tryghed sådan set kun er balancegang på undergangens kant’.

I Politiken fortalte du for nylig om dit forhold til ord:

Dit yndlingsord:
Syren. Lyden, rytmen. Ordet er kort men virker langt… og har noget hemmelighedsfuldt over sig.

Det kunne måske være en selvkarakteristik: Korte sætninger og udsagn… med lange eftervibrationer, noget hemmelighedsfuldt. Dertil en poetisk dimension.

Dine følelser i forbindelse med færdiggørelsen af ‘Fordrivelsen’:
Udmattelse, lettelse, ærgerrighed. Den bog var ved at tage livet af mig.
Din indre drivkraft bringer dig kort sagt til udmattelsens rand, du tillader (næsten) bogen at tage livet af dig. Du vågner lettet op efter udgivelsen… for naturligvis at gå i gang med næste livsfarlige projekt.
Du har fortalt mig, at du arbejder på et nyt skuespil.

Hvilket ord vil du forære læserne:
Klukle!

I et tidsspænd på 30 år har du beriget læsere og teatergængere i store dele af verden. Din stemme rammer ind i det kollektivt ubevidste med en fascinerende, hypnotiserende kraft, i sit udtryk spartansk, usentimental, galgenhumoristisk og poetisk. Ofte med afsæt i en hverdagsagtig begivenhed sker der pludselig et eller andet uventet, som får bolden til at rulle og rive alt og alle med i frit fald. Den ydre virkelighed krakelerer akkompagneret af indre drømmeagtige sekvenser, tanker og forestillinger, og foruroligende konsekvenser åbenbares med smerten som omdrejningspunkt og vendepunkt. Du blotlægger livet for os og lader os se ind i sindets skrøbelige og sårbare rum med en næsten umærkelig, universel ømhed som grundstemning.

Dan Turèll Selskabet ønsker at anerkende din vedholdende afkodning af livets paradoksalitet i et sanseligt og bevægende formsprog.

Hermed overrækkes du Dan Turèll Medaljen nr. 1 anno 2012.
Til lykke og lykke til i dit forsatte virke.”