Alfabet TURÈLL Alfabet Turèll

Den lange vej til at Kenn André Stillings skulptur kom til at stå i Vangede

Da Alfabet TURÈLL Alfabet TURÈLL blev indviet d. 15.oktober 2011 var det Chili Turèll, der holdt indvielsestalen.
Chili kom bl.a. ind på Kenn André Stillings tanker om kunstværket, der skulle være en hyldest til Dan Turèll

Det var i efteråret 2002, at Kenn Andre Stilling præsenterede sit forslag til skulptur til Dan Turèll for Dan Turèlls familie. 
Han var også sammen med bl.a. familien på besøg på den plads, Kenn foretrak, at skulpturen skulle stå på —  og det blev også den placering, hvor skulpturen står i dag! 

Om etablereringen af en Dan Turèlls Plads i Vangede kan I læse her

 

 

Dan Turèlls Plads Oplæg 2007

 

 

Gentofte Kommunes første udkast til programoplæg  vedr. Dan Turèlls Plads udkom den 18. oktober 2007.

En arbejdsgruppe bestående af bl.a. Kenn André Stilling, den lokale ejendomsmægler Ivan Brich,  gadeforeningsformanden  Allan Andersen og lederen af Vangede Biblio0tek Peter Strøm arbejdede i mange år for at promovere skulpturprojektet. Projektet blev fra starten anbefalet  af en række personer, der har kendt Dan Turèll,  bl.a. Halfdan E.,  Jacob Ludvigsen, Jan Kaspersen og Peder Bundgaard.
Gruppen forsøgte også at   få forskellige fonde til at være med til at  financiere. 
Først da Gentoftes borgmester Hans Toft aktivt støttede projektet skete der noget!

I et citat fra kommunens papirer lyder det i oktober 2008:
Skulpturen er således både en hyldest til Dan Turèll og en attraktion og kunstnerisk oplevelse i sig selv. Den er en skulpturel og litterær manifestation i byrummet samt et nyt og anderledes mødested.
Gentofte Kommune anser projektet og skulpturen for nyskabende og inspirerende. Både som hæder til Dan Turèll i Vangede og som en attraktion for interesserede borgere.
Gentofte Kommune støtter det samlede byforskønnelsesprojekt økonomisk. Realdania har ligeledes givet støtte til fornyelse af plads og omgivelser på 2.9 mio. kr.  Der søges i øjeblikket fondsstøtte til at realisere Kenn André Stillings Alfabetskulptur.
Pladsen der i 2007 blev til Dan Turèll's Plads. Foto Peder Bundgaard, 1974
Kenn André Stillings forestilling om skulpturen og Dan Turèlls Plads fremgår også af kommunens papir fra 2008: 
Skulpturen skal bestå af alfabetet fra A til Å samt tegnsætning, valgt ud fra forskellige skrifttyper.
Alfabetet var Dan Turèll’s værktøj og hele hans udtryk som digter, forfatter, foredragsholder og ikke mindst samfundsrevser. Derfor er det indlysende at bruge det som udgangspunkt for en skulptur til hans minde.
Bogstaverne skal fremstilles i “mørk” metal, tombak, i forskellige størrelser – fra 1 meter til 3,5 meter i højden. Bogstaverne skal placeres på en sokkel ca. 40 m2 stor, 8×5 meter. På en lang stang over bogstaverne anbringes Dan Turèll’s underskrift som en vejrhane – som en hilsen.
Soklen vil være af granit ca.35 – 40 cm høj og kan derfor bruges som siddeplads for børn og voksne. Skulpturen vil fremstå som gennemsigtig, den vil ændre sig ud fra vejret. I stærk solskin vil den optræde som et stort solur og dermed til stadighed være under forandring; på helt samme måde som alfabetet er i forskellige menneskers hænder. Skulpturen vil indgå som en naturlig størrelse i forhold til biler, busser, stoppested og træer på pladsen.
Kenn André Stilling foreslår ligeledes at inddrage hele pladsen ved at opstille en glasvæg ud mod den trafikerede Vangedevej, hvorpå man f.eks. kan sandblæse Dan Turèlls digte og hans portræt. Endvidere foreslår kunstneren opstilling af en 47 meter lang bænk, hvor mennesker kan mødes. Dan Turell blev 47 år og tanken er derfor at bænken ligeledes skal være 47 m lang. Tanken bag den lange bænk er “- at ingen kan erobre bænken” det er én lang samtalebænk, hvor der er plads til alle. 

 

En enig kommunalbestyrelse i Gentofte besluttede d.22.6. 2009, at et projekt fra 2005 om forskønnelse af Vangede Bydelscenter blev sat i gang efter sommerferien. Ifølge referat fra mødet skal forslag til ansigtsløftningen forelægges til behandling på et fællesmøde i august mellem Teknisk Udvalg og Byplanudvalget, “således at forskønnelsen af Vangede Bydelscenter sker i sammenhæng med etableringen af Dan Turélls Plads og opsætningen af skulptur af Kenn André Stilling”.
På mødet i kommunalbestyrelsen kom borgmester Hans Toft med en forklaring på, hvorfor forskønnelsen først bliver en realitet nu. “Vi har ønsket at se Vangede Bygade som en helhed, så vi ville have planerne for Dan Turèlls Plads på plads først. Vi har fået en vis fondsstøtte, og vi har selv afsat midler, men vi har manglet penge til skulpturen (Kenn André Stillings Alfabetskulptur, red.). Vi har netop fået en ny afvisning fra en fond, men nu bør vi alligevel sætte projektet i gang,” sagde Hans Toft ifølge artikel i Villabyerne  30.6. 2009.

I 2008 udarbejdede Gentofte Kommune 2 oplæg vedrørende Dan Turèlls Plads

Det ene oplæg består af  forskellige perspektiver af Kenn André Stillings hyldest til Dan Turèll:

Dan Turèlls Plads

Det andet oplæg er et skitseforslag fra landskabsarkitekterne 1:1 Landskab, dateret 26.6.2008:

 

 

 

Dan Turèlls Plads

 

 

Den 10.12.2010 offentliggjorde Gentofte Kommune:
Skitseforslaget til forskønnelse af Vangede Bydelscenter, herunder Dan Turèlls Plads, har nu været i offentlig høring, og der har været afholdt borgermøde med ca. 50 deltagere.
Gentofte Kommune har netop bevilget 1,1 million kr. til projektering og endeligt forslag, og på et fælles møde i april skal Teknisk Udvalg, Byplanudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget tage stilling til det detaljerede forslag. 
Formanden for Teknisk Udvalg, Lisbeth Winther, forventer ifølge Villabyerne, at første spadestik kan tages i september i år. 
Kommunen har afsat 9,3 millioner kr. til forskønnelsen, hvortil kommer et par millioner til Kenn André Stillings Alfabetskulptur. Realdania Fonden har bevilget et tilskud på flere millioner til udformningen af Dan Turèlls Plads.
Byggeprocessen vil tage et års tid, således at forskønnelsen af Vangede Bydelscenter forventes færdig i løbet af 2011.

Et fondstilskud fra Augustinus Fonden var med til, at udformingen af Dan Turèlls Plads og opsætningen af Kenn André Stillings skulptur Alfabet TURÈLL Alfabet TURÈLL  blev opsat. 

Kenn André Stilling foran plancherne med idéerne til Vangede Bygades forskønnelse med skulpturen på Dan Turèlls Plads

Kenn André Stillings skulptur er fremstillet på Emil Nielsens Smedeværksted i Vangede. De mange dygtige medarbejdere under smedemestrene Flemming og Jesper Agertofts ledelse er blevet påskønnet af Ken André bl.a. ved udgivelsen af bogen  “Alfabet TURÈLL Alfabet TURÈLL – Et Værksteds Familiealbum ” i 2011. 

Heri Kenns kærlighedserklæring til smedene:

 

Alfabet Turèll bog

Dan Turèlls Plads udformes. Fotos fra maj til juli 2011 

De første bogstaver ankommer til fundamentet . Fotos fra 20.juli 2011

Bogstav V ankommer og opsættes. 20.juli 2011

Den fortsatte opsætning af bogstaver

Alfabet TURÈLL Alfabet TURÈLL ved at være parat til indvielsen d. 15.10. 2011

Den 47 meter lange bænk på Dan Turèlls Plads 

Se mere om Kenn André Stillings ideér og første visioner om skulpturen  –  samt  reportager fra de to indvielsesarrangementer i oktober 2011:

Kunstnerens idé om Alfabetet som udgangspunkt for en hyldest til Dan Turèll

Indvielsen 14. oktober 2011 LYRIKAFTEN

Indvielsen 15. oktober 2011 FESTARRANGEMENT

Alfabet TURÈLL Alfabet TURÈLL pynter stadig på Dan Turèlls Plads. Her er lidt billeder af Skulpturen i forskelligt vejrlig