DAN TURÈLL EVENTS I VANGEDE
Dan Turèll Samlingen, Vangede Bibliotek og Dan Turèlls Plads er blevet det naturlige sted at afholde events i forbindelse med Dan Turells forfatterskab.
Dan Turèll Selskabet afholder hvert år d.19. marts et arrangement på Biblioteket i forbindelse med uddelingen af Dan Turèll Medaljen.
Se mere her
I 2011 blev Kenn André Stillings Alfabetsskulptur indviet på Dan Turèlls Plads med et to dages arrangement med forfatter- og musikindslag. Indvielsen var planlagt og arrangeret af en frivilliggruppe i Vangede i samarbejde med Biblioteket.
Se mere her
Herudover er der flere aktører på banen. På biblioteket afholdes forfatterarrangementer. Her har bl.a. Peder Bundgaard, Lars Bukdahl, Jan Kaspersen og Asger Schnack optrådt, og der har flere gange været arrangeret byrundture i Dan Turèlls fodspor.
Frivilliggruppen EvenTURÈLL har stået for en række arrangementer i form af KulTURÈLL og NatTURÈLL med Lyrik- og musikoptræden, og Dan Turèll Samlingen har bl.a. afholdt arrangementerne ARVEN EFTER DAN samt lyrikarrangementet SOMMER I TURÈLL i samarbejde med Kenn André Stilling.
Og så var KØS – Museum for kunst i det offentlige rum – i 2014 på besøg på Dan Turèlls Plads i forbindelse med projektet “Magt Minder Mennesker – Mindesmærker i dag” Her var fokus på Kenn André Stillings skulptur “Alfabet TURÈLL Alfabet TURÈLL”