Julen nærmer sig med stormskridt, og det obligatoriske læs af julereklamer er allerede dumpet ind ad brevsprækkerne og landet på entrégulvene med den sædvanlige ildevarslende dumpe lyd af overtræk og hæmningsløst forbrug.

Bladrer man de glittede, kulørte tryksager igennem, vil ens øjne blive mødt af den traditionelle blanding af lækkert lingeri, dyrt isenkram, Etly Klarborg-julenisser, silkeslips, slåbrokker i blød bomuld samt japanske sushiknive, smedet efter ældgamle samuraitraditioner og derfor uhyre velegnede til at skære såvel rullepølse som blegselleri.

Og den får ikke for lidt med hensyn til øjekælent layout, smækre modeller af begge køn samt douce belysning, der skal stimulere købelysten hos de danske forbrugere, der stadig har SP-penge på kistebunden.

Håndsmedet bodegaproptrækker Men sådan er det; julen er først og fremmest et købeorgie, hvor der er lagt frem til manden og kvinden, der har alt – undtagen altså lige en bodegaproptrækker i håndsmedet messing, en hjerteformet støbejernsgryde eller en espresso-maskine, der får Adam Prices kromskulpturelle flagskib til at tage sig ud som et stykke kinesisk legetøj fra en Tigerforretning. At lade sig harme over denne opfordring til religiøst, rituelt betinget forbrugsvanvid giver imidlertid ikke mening. For gavegivningen er en så integreret del af den vestlige verdens juletradition, at man bliver nødt til helt at undsige højtiden, hvis man vil komme uden om den.

JULEN IFØLGE ONKEL DANNY
Og det var netop denne varefetichistiske tendens og dette forbrugsmæssige amokløb, der i sin tid, i 1977 i samlingen ’3 D-digte’, fik salig Dan Turèll til at skrive poemet ’Jul igen! Pul igen!’, hvor han i vanlig veloplagt verbal rablende raga-stil skosede den danske jul med al dens æderi, forløjede traditionsfiksering og selvfedme.

Digtet findes også i en osende sarkastisk version på spoken word-pladen ’Glad i åbningstiden’, som den folkekære Turèll lavede sammen med musikeren Halfdan E kort før sin død i 1993, hvor man med al tænkelig tydelighed kan høre, hvad digteren følte for hjerternes flommede fest i den medieomklamrede udgave.

JULEKVALME
»Og så er det jul igen. Adr, bvadr«, hedder det indledningsvist, inden der skydes med skarpt efter en række fænomener, der knytter sig til julens traditioner og sange: »Jubilæumsjul, krybbespilsjul, syltejul med velsignet bud hvor det kimer i klokken fordi et barn er født i Bethlehem højt fra træets grønne top i voldsom trængsel og alarm«.

Men det virkelige skyts mobiliseres, da den kommercialiserede jul får sin bekomst med svadaen: »julehæftejul, julekalenderjul, Daells Varehuskatalogjul, kontojul, gavejul, gabestoksjul, overtræksjul, White Christmasjul«.

Og selv om digtet mestendels blot består af ukommenterede ordsammensætninger med -jul, er man ikke et sekund i tvivl om, at forfatteren ikke er videre begejstret for noget af det, han nævner. Julekvalmen understreges i afslutningen, hvor digteren erklærer, at »jeg har oplevet 30 gode kommercielle julefester. En til og jeg er på Satans side«.

ONKEL DANNY I MAGASINS JULEKATALOG
Ihukommende dette er det tankevækkende at få Magasins julekatalog mellem hænderne. Thi i dette julekatalogernes svar på Richard Wagners ’Nibelungens ring’ er en hel side såmænd helliget ingen ringere end julemodstanderen Dan Turèll alias den flamboyante flanør Onkel Danny.

Midt på siden ses et billede af ham i hans velmagtsdage, siddende med sorte shades i sort læderjakke med sortlakerede negle – cool som ind i helvede. Omkring hans kontrafej annonceres der så for diverse effekter, man kan erhverve sig med henblik på at komme til at ligne ham mest muligt.

Først og fremmest er der selvfølgelig den samlede udgave af hans erindringsglimt ’Onkel Danny fortæller – det hele’, en oplagt og prægtig julegaveidé. Men desuden falbydes der også Dan-slips, Dan-skjorte, Dan-solbriller, Dan-læderjakke og såmænd Dan-sko.

10.000 KRONER FOR AT LIGNE DAN TURÈLL
Sidstnævnte en smådekadent laksko af mærket Lloyd til den nette pris af 1.300 kroner. Der er også Turèll-hatten, en stetson til 800 kroner, samt Dan-neglelakken (Chanel le vernis, 219 black satin) til 170 kroner og endog Dan-skægtrimmeren plus Dan-fyldepennen med guld til 1.799 kroner.

Det fulde Dan-udstyr løber op i nærheden af 10.000 kroner – heraf 169,95 til den litterære del af kostumet, nemlig bogen med fortællingerne. Det er selvfølgelig også en sum, men til gengæld kan man så komme til at ligne en af nyere dansk litteraturs mest læste og elskede sprogmestre – minus talentet, forstås.

OVERGREB MOD SPROGKUNSTNERENS EFTERMÆLE 

Denne signatur skal ikke kunne udtale sig om, hvorvidt Dan Turèll kunne finde på at sætte et par Dior-solbriller til to og et halvt tusind kroner på sin elegante næseryg eller for den sags skyld iføre sig et par superdry jeans til 799 kroner.

Men det forekommer en kende stærkt, at en forfatter, til og med afdød og derfor uden mulighed for at sige fra, som åbent og utvetydigt bekendte sin indgroede modvilje mod den kommercielle jul og alt dens væsen, spændes for en vogn, der alene handler om at lutre netop julekommersen i dens mest renlivede form.

Det er ganske enkelt et overgreb mod en stor sprogkunstners eftermæle. Men samtidig en bekræftelse af, at han havde ret, når han kritiserede julen for at have udartet til en indholdstømt omgang materialisme.

For satan, hvor er det ikke kønt. Og det bliver ikke bedre af, at Poul Henningsen, Pusle Helmuth og Allan Simonsen også lige får en tur i julesulesølet.

HENRIK PALLE 3. december 2009