Dan Turèlls 60 års fødselsdag - 2005
Oplevet af Jørgen Ram Pedersen fra Turèll-samlingen
Onkel Dannys Plads og Dan Turèll Prisen til Ursula Andkjær Olsen
ONKEL DANNYS PLADS INDVIET
JyllandsPostens artikel 19.3.2006, af Jamilla Sophie Alvi
Den folkekære digter Dan Turèll ville i går være fyldt 60 år, hvis han stadig levede og vandrede rundt i byens gader med sin sorte hat. Søndag blev Kulturstaldenes plads ved Halmtorvet opkaldt efter digterens alter ego, Onkel Danny.
Folk var pænt klædt på. Pladsen var pæn. Det samme var skiltene på muren. Og pænt var det. Ligesom de pæne brosten, hvorpå de pæne folk stod. Bagerst på pladsen var der knap så pænt. En container og et toilet stod opmagasineret under et af skiltene med ordene Onkel Dannys Plads.
Og de pæne folk hyldede Vesterbro som et alsidigt sted. Et sted, hvor tolerancen blomstrer. Også selv om byfornyelsen for længst har skubbet ludere og lommetyve og andre mindre pæne ting pænt af vejen. Miljø- og teknikborgmesteren holdt en pæn tale om digteren, der gav pænheden fingeren og var sig selv og havde øje for samfundets skyggesidede slumromantik og skrev digte og romaner så det sprøjtede ud med fordøjet virkelighed. Borgmesteren fortalte, hvordan han selv havde oplevet Vesterbro som ung tilflytter med Dan Turèllske øjne. Borgmesteren havde kigget på »pigerne på strassen« og »pussy-piloterne« i deres biler på jagt efter sex. De lyttende folk på Onkel Dannys Plads smilede pænt ad borgmesterens tale.
»Gad vide, om Dan Turèll egentlig ville have brudt sig om Halmtorvet. Jeg mener, se alle de smarte cafeer – gad vide, om han ikke ville have følt sig bedre tilpas ude i nordvest end her på det pæne Vesterbro,« hviskede en smuk blond kvinde i rød frakke til sidemanden. Hun var først for nylig blevet inficeret af Dan Turèll-virus – en slags mærkelig afart af fugleinfluenzaen, blev de to kvinder enige om. Kvinden i den røde frakke var blevet grebet af fejringen af Dan Turèlls 60-års-fødselsdag. Hun havde købt og læst alle kriminalromaner og hørt cd’erne og tvunget sine venner med til fejringen af digterens fødselsdag lørdag aften, hvor 17 værtshuse og cafeer festede på Dan Turèll-maner med digtoplæsning og gratis øl ved midnat.
Hun var den eneste i venneflokken, der havde haft kræfter i dag til at dukke op til indvielsen af Onkel Dannys Plads.
»Vi dukker op og brækker os på borgmesterens laksko i ren Dan Turèll-stil,« havde en digter sagt ud på natten.
Og en gruppe stadig fulde personer dukkede op. De pæne folk skuttede sig og kiggede nervøst på flokken. En mørkhåret mand med en øl i hånden råbte op på udenlandsk.
»Dan Turèll ville have elsket denne søndag,« sagde borgmesteren ud over pladsen.
»Ja, hørt!,« råbte en af de berusede piger. Manden ved hendes side pludrede højlydt videre på udenlandsk.
»I må være stille – der bliver faktisk holdt tale,« sagde en høj mand i pelshat med bestemt tryk på ordet faktisk.
Manden med øllen pludrede videre. En gråhåret kvinde i pæn lang frakke stod ved siden af en digter og reklamemand. Den gråhårede kvinde trådte tre skridt frem og bøjede sig ned over fulderikken, der havde sat sig under det nye gadeskilt.
»Nu holder du kraftedeme kæft!« råbte den gråhårede kvinde.
Og så holdt de kæft. Og smuttede tilbage til vandhullerne. Og borgmesteren smadrede en champagneflaske – og Dan Turèlls kone Chili sagde, at havde Onkel Danny været her, ville han have fyret et par velturnerede vittigheder af. Og hun læste smukt et af hans digte op. Det handlede bl.a. om, hvorvidt Oehlenschlæger ville havde brudt sig om Oehlenschlægersgade, hvor der er flere guldøl end guldhorn. Og om, hvordan Matthæus ville have taget sin død over Matthæusgade. Men at der måske også var noget mågestel på Mågevej. Og måske havde Falck en gang imellem kørt ud til Falkoner Allé.
Og selv vejret var pænt.