Dan Turèll Prisen 2007: Farshad Kholgi
Dan Turèll Prisen blev for første gang uddelt i Dan Turèll Samlingen på Vangede Bibliotek.
Prisen tilfaldt Farshad Kholgi
Med den begrundelse – ifølge Jacob Ludvigsen – at “han med mod og mandshjerte og på et smukt dansk i både tale og skrift tegner klare og tydelige storbybilleder, som er et humoristisk og berigende bidrag til både debatten og kulturen. Farshad Kholgi’s dansk-iranske baggrund giver hans stemme en særlig vægt, og der er næppe tvivl om, at han og Dan Turèll hurtigt ville have været på bølgelængde.”
Komiteen bestod i 2007 af Chili Turèll, Lotus Turèll, forfatteren Camille Blomst, forlagsredaktør Jens Christiansen, maskinfabrikant m.m.m. Kenn Andrè Stilling, håndtegner Peder Bundgaard, pladeproducent Peter Olufsen samt Jacob Ludvigsen.
Prisen er på 6000 skattefri kr. plus et af Dan Turélls slips. Prisen gives hvert år på Dan Turélls fødselsdag den 19.3. til et multimediemenneske, som komiteen forestiller sig, at Dan Turéll gerne ville have mødt – og som handler i hans ånd.