Mord i Rodby – ny Turèll radiokrimi

 

Første afsnit bliver sendt torsdag den 22. september klokken 21.03 på P1 og kan også hentes som podcast på dr.dk/radiodrama og på Itunes.

For yderligere oplysninger kontakt producent Thomas Hedemann, thj@dr.dk, tlf. 2421 4516

 

 

 

Knap 100.000 lyttere tunede ind på DR's radiokanaler eller downloadede lydfilerne på hvert af de to afsnit, da radiokrimien "Mord på Medierne" blev sendt i 2010.

Nu følger DR's Radiodrama op på lyttersuccesen med en nyskrevet dramatisering af "Mord i Rodby".

Første afsnit sendes torsdag d.22.september kl.21 på P1.

 

Endnu engang med skuespiller Joen Højerslev i hovedrollen som den navnløse journalist og med Helle Fagralid som den smukke stilfulde advokat Gitte Bristol. Dramatikeren Joan Rang Christensen har "oversat" "Mord i Rodby" til radio. Der var også hende, der skrev manuskript til "Mord på Medierne"

Mord i Rodby

 

Turells farverige tegneserieunivers er som skabt til radio", mener DR's fiktionschef Ingolf Gabold. "Radiodrama skal danne billeder i hovedet på lytterne ligesom Turell, og Joen Højerslev er en rammende ny inkarnation af den navnløse journalist. Ja, der er noget Dan Turellsk over Joen Højerslevs diktion."

 

Mord i Rodby er både klassisk noir, 80 ironisk og tegneserie pastiche på samme gang.

 

En massagepige er blevet myrdet i Rodby. Bladets Navnløse kriminalrapporter bliver sendt afsted til provinsen for at undersøge sagen og finder hurtigt ud af, at en ung, evnesvag mand er anholdt for mordet. Alle - det vil sige - mandens forsvarer fra København, Gitte Bristol, og kriminalinspektør Ehlers fra Halmtorvet, tror, at den unge mand er uskyldig. Men da en anden massagepige bliver myrdet kort efter, peger sporene entydigt på ham. Også bordellets tredje pige, Lyse Lisbeth, er forvundet. Og da Ehlers finder et større parti heroin i bordellets køkken, ser det ud til, at sagen er langt mere kompliceret end først antaget. Den Navnløse må meget mod sin vilje blive i Rodby, selvom Gitte Bristol, som han har forelsket sig i, rejser til Århus, og ikke engang den forestående Havnefest i Rodby, kan opmuntre ham. Kun den lokale saxofonist's blå toner kan lindre hans provinsparanoia i jagten på morderen...

 

Både gamle  inkarnerede fans og nye nysgerrige kan koble sig på. Man kan nyde denne historie både med og uden forhåndskendskab. Der vil være uventede godbidder til de gamle fans, og fordomsfri velkomst for de nye. Turell er på en gang både 80er og tidløs og vi håber lytterne vil nyde genkomsten lige så meget som produktionsholdet har.    

 

Filminstruktøren Tilde Harkamp har instrueret "Mord i Rodby". Tilde Harkamp har tidligere instrueret børne-tv-serien "Isa's Steps" og flere afsnit af TV2-serien "Lærkevej".

 

 

 

 
 
 
 

Copyright 2003-2008 www.turellsamlingen.dk